©  Foto:

Fuldmåneaften i Planetariet

I Planetariet på Steno Museet kan du en gang om måneden blive klogere på stjernerne, månen og de mange myter og sagn, der findes om vores verdensrum. Programmet skifter fra gang til gang.

Fuldmåneaften i Planetariet

Oplev en fantastisk fuldmåneaften i Planetariet. Kom bl.a. til "Kan man fange et stjerneskud?", "Kom godt i gang med stjernekiggeriet", "Efterårets stjernehimmel" og meget mere..

Læs mere om temaerne og se hvilke datoer du kan opleve en Fuldmåneaften her.

Kan man fange et stjerneskud?

Tag med i Planetariet, og bliv klædt på til at nyde årets flotteste stjerneskudssværm: Perseiderne. Stjerneskudssværmen har op mod 100 stjerneskud i timen. Men hvor skal man kigge hen? Hvad forårsager dette festfyrværkeri? Og hvorfor sker det på samme tid hvert år?
Forklaringerne får du til denne Fuldmåneaften, og der er stjerneskudsgaranti under Planetariets halvkuppel!

Kom godt i gang med stjernekiggeriet

Nu er de lyse nætter slut, og det er med at gå ud og nyde nattehimlen. På denne aften ses der på stjernehimlen hele året, og hvordan du får det bedste ud af stjernekiggeriet. Bliv guidet rundt på himlen, og få udpeget de stjerner og stjernebilleder, som kendetegner året. Hvad skal du holde øje med, og hvad kan du se med det blotte øje på en stjerneklar nat. Måske er der også en synlig planet eller to, en stjerneskudssværm, nordlys eller en satellit.

Efterårets stjernehimmel

På denne aften er der en partiel måneformørkelse – dog en beskeden én. Kom og få svaret på, hvordan det nu er med himmelmekanikken ved en solformørkelse, en måneformørkelse og planetpassager. Hvad kan vi opleve her i Danmark i nærmeste fremtid, og hvor skal du rejse hen i jagten på f.eks. en total solformørkelse. Der ses også lidt på, hvad nattehimlen byder på for tiden.

Videnskabeligt gys og gru

Vampyrer, dæmoner, onde ånder – disse overnaturlige væsner skræmmer selvfølgelig ikke den rationelle videnskabsmand. Men hvad gør så? I anledning af halloween undersøges der, hvad der forårsager ængstelige aftener for astronomen. Hvad der får blodet til at løbe fra biologens hoved. Hvad der giver geologen gåsehud! Lad de alleryngste blive hjemme, og kom til en aften i Planetariet med forfærdelige, faktuelle fortællinger.

På jagt efter Jorden 2.0

Kast dit blik mod stjernerne, og lad dig fordybe i en rejse gennem det uendelige univers, hvor der søges svar på et af de mest grundlæggende spørgsmål: Er vi alene derude? Hvordan kan vi overhovedet finde liv i de fjerne afkroge af rummet? Og endnu mere spændende - hvordan kan vi afgøre, om en exoplanet er i stand til at kunne bære liv? Dyk ned i dette episke eventyr, hvor der udforskes videnskabens mest dragende mysterier, og hvilke metoder der bruges til at finde exoplaneter ude i rummet, mens de forsøger at svare på et af videnskabens største spørgsmål i dag.

Julestjernen – et astronomisk mysterium

Julestjernen hjælper ifølge Matthæusevangeliet de tre vise mænd med at finde vej til Jesusbarnet: ”Stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.” Der er desværre ingen historiske kilder, som entydigt fortæller, hvad julestjernen var. På nogle kristne malerier figurerer den som en komet, eksempelvis på Giotto di Bondones berømte kalkmaleri i Padova fra begyndelsen af 1300-tallet. I asiatiske kilder er kometer dog oftest onde varsler, som nok ville have fået de tre vise mænd til at vende om.

Vær med til at på opdagelse på himlen og i de historiske og religiøse kilder efter viden, som kan hjælpe med at afgøre, om julestjernen kan være ægte, og hvilket astronomisk fænomen som eventuelt ligger bag.

Kom i god tid - der bliver hurtigt udsolgt!

Der er begrænsede antal pladser, så køb billet i god tid. Udstillingerne åbner kl. 19, og der vil være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd inden. Alle arrangementerne starter kl. 20. Der er mulighed for at købe et glas vin eller en vand. Købte billetter refunderes ikke.

Nogle gange kan du høre fortællinger under stjernerne, andre gange kan du blive klogere på astronomi og rumforskning eller sagn og myter om stjernebillederne. Billetterne koster 70 kr. og kan købes i museets webshop.

Alle fuldmåneaftenerne afsluttes med stemning under stjernerne.

Køb billet eller læs mere her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#sciencemuseerne #visitaarhus #visitaarhusregion