Flydende shelter i Bogense Havn og Marina

I Bogense har du mulighed for en helt unik shelteroplevelse, på et af de flydende shelters der ligger i Bogense Marina.

På land er der både toiletforhold, grillplads samt muligheder for at tanke op på vand.
Der er også mulighed for at benytte en Trangia eller lignende udstyr på den dertil indrettet plade i shelteret. Så det er muligt at lave både aftensmad og morgenkaffen på havet.

Der er 2 shelters bestående af 2½ sovepladser. Grillplads, toiletfaciliteter og drikkevand er tilgængeligt på flere steder på havneområdet. 

Bemærk: Det er kun muligt at komme til shelterne, hvis man har båd, kajak, kano eller lignende. Det er ikke muligt at blive transporteret derud af personalet tilknyttet havnen. Derudover er det et krav at der skal være en redningsvest pr. person ombord på shelteret. Disse medbringes selv.