Feriecenter Slettestrand
Feriecenter Slettestrand ligger 200 m. fra Vesterhavet lige op ad Svinkløv Plantage og Lienskrænten, som udgør noget af Danmarks mest unikke natur.

Her kan du bo i ferielejligheder eller feriehuse med plads til op til 15 personer. Sidder du i kørestol eller har du andre særlige behov, findes der flere tilgængelige boliger, herunder lejligheder med loftlift.
I Restaurant Slettestrand står vi klar til at forkæle dig med hjemmelavet mad. Vi anvender blandt andet økologiske råvarer samt råvarer fra lokale producenter.
På Feriecenter Slettestrand er der masser af aktiviteter for børnefamilier. Her finder du blandt andet en stor legeplads, en aktivitetsgård med bålplads og snitteværksted samt trækture på rolige heste.
Et stenkast fra Feriecenter Slettestrand finder du opmærkede mountainbikeruter. Efter en aktiv dag kan du nyde en tur i varmtvandsbassinet og saunaen, bruge træningsrummet eller slappe af i sofaen i pejsestuen.
Feriecenter Slettestrand ejes og drives af familien Kronborg, som lægger vægt på at skabe en hyggelig og hjemlig atmosfære for gæsterne.
Tilgængelige forhold
På Feriecenter Slettestrand er der fokus på gode rammer for gæster med forskellige behov. Her kan du kombinere ferie ved Vesterhavet med oplevelser i naturen, god mad og hyggelige stunder.
Her er du som person i centrum, og personalet hjælper gerne med de praktiske behov, der kan være i forbindelse med opholdet.
Kontaktinformasjon
Faciliteter
- Servicehund tilladt
- Restaurant/Café
- WiFi
- Bar
- Egen parkeringsplads
- Elevator
- Indendørs swimmingpool
- Sauna
- Cykel til leje
- Legeplads
Mærkeordning
- godadgang.dk
- Bed+Bike-aktivdanmark.dk
Sist oppdatert av:VisitNordvestkysten, Jammerbugteninfo@visitnordvestkysten.dk










