Fårup Kirke ved Sabro
Besøg Fårup Kirke i den lille landsby Fårup ved Sabro, ca. 11 km vest for Aarhus. Oplev en romansk kirke fra 1100-tallet med kalkmalerier fra 1492 og et markant nyromansk tårn i røde mursten.

En romansk landsbykirke ved Sabro
Fårup Kirke ligger i landsbyen Fårup øst for Sabro og ca. 11 km vest for Aarhus. Kirken har rødder tilbage til 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført af granitkvadre og kampesten.
Omkring år 1500 blev kirken forlænget mod vest. Det nuværende tårn kom til i 1880, hvor et ældre og forfaldent tårn blev erstattet af det nyromanske tårn i røde mursten.
Se kalkmalerierne fra 1492
Inde i Fårup Kirke kan du opleve en omfattende kalkmalet udsmykning fra 1492. Kalkmalerierne blev afdækket under en større restaurering i 1950'erne.
Blandt motiverne finder du en sjælden fremstilling af kirkens formodede værnehelgen, Skt. Dionysius, som er afbildet med sit afhuggede hoved i hånden.
En kirke med en lang historie
Fårup Kirke var gennem flere århundreder underlagt grevskabet Frijsenborg. I 1810 blev kirken købt af sognets beboere, og i 1910 overgik den til selveje. I dag er kirken en del af Eshøj Pastorat.
Se, hvad andre deler på Instagram
Kontaktinformasjon
- Email: hej@kirkefordig.dk
- Phone: +45 23 28 19 21
Sist oppdatert av:VisitAarhusweb@visitaarhus.com




