Skip to content
VisitDenmark

“Det vi så” – Rasmus Tantholdt & Anders Bach

Kom med bag kameraet, når Rasmus Tantholdt og Anders Bach deler personlige beretninger fra to årtiers rejser til verdens brændpunkter. Hør om venskabet, arbejdet i krig og katastrofer og de glimt af håb, de har mødt undervejs.

Datoer og tider

20 Mai 2027Torsdag
07:30 PM–09:30 PM

Priser

Billet337-370 DKK
Min partner, Mig selv, Venner
Tantholdt og Bach
Esbjerg, Sydjylland
Det sker
Bilde: Vadehavskysten

Få veibeskrivelse

Havnegade 18

Musikhuset Esbjerg

6700 Esbjerg

Få veibeskrivelse
Loading map...

Udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt og fotograf Anders Bach fortæller om to årtiers fælles rejser til verdens brændpunkter. Foredraget tager udgangspunkt i deres bog Det vi så fra 2020 og giver et personligt indblik i livet bag kameraet.

Publikum bliver taget med ind i en verden fyldt med krig og katastrofe, men også med glimt af skønhed og håb. Med rørende og voldsomme anekdoter fortæller de om deres venskab, et arbejdsliv uden hverdage og om at være menneske, når katastrofen indtræffer. Beretningerne kommer blandt andet fra krigene i Afghanistan og Irak, en tyfon i Filippinerne, oversvømmelser i Pakistan, piratjagt i Somalia og et lukket Nordkorea.

Om Anders Bach

Anders Bach har været fotograf for TV 2 siden 2006. Han har tidligere været FN-soldat i det tidligere Jugoslavien, stået i mesterlære som pressefotograf, studeret på Aalborg og Københavns Universiteter og ejet sit eget produktionsselskab. I 2012 og 2014 vandt han sammen med Rasmus Tantholdt TV-prisen for Årets Bedste Nyhedsindslag.

Om Rasmus Tantholdt

Rasmus Tantholdt har siden 2003 været international korrespondent i konflikt-, krigs- og katastrofeområder. Han har blandt andet dækket krigene i Irak, Afghanistan og Syrien samt det arabiske forår. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000 og har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde, herunder Steen Bådsgaard Prisen i 2009.

Der er nummererede siddepladser. Foredragets forventede varighed er 90–120 minutter.

Sist oppdatert av:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk

Nysgjerrig på flere opplevelser?