VisitDenmark

Den Standhaftige Tinsoldat

Midt i den gamle bydel i Odense står Den standhaftige tinsoldat, en bronzeskulptur skabt af billedhuggeren Eiler Madsen. Skulpturen blev afsløret i 1996 på den lille plads Skjolden ved Overgade og er en del af rækken af eventyrskulpturer, der hylder H.C. Andersens fortællinger rundt omkring i byen.

Gratis
Hunder tillatt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Skulpturen Den Standhaftige Tinsoldag - collage
Odense, Fyn og øerne
Street art og skulpturer
Bilde: VisitOdense

Den næsten tre meter høje skulptur forestiller den étbenede tinsoldat fra H.C. Andersens kendte eventyr. I stedet for at stå på en sokkel er figuren placeret på en trækvogn, hvilket giver værket et legende udtryk og understreger, at tinsoldaten oprindeligt er et stykke legetøj.

Derfor er skulpturen noget særligt

Eiler Madsen ønskede ikke blot at illustrere H.C. Andersens eventyr. Han ville også indfange den måde, Andersen gav liv og personlighed til ting og legetøj. Om arbejdet med skulpturen forklarede kunstneren, at han forsøgte at videreføre den tanke, som går igen i mange af eventyrene, hvor genstande får ånd og væsen.

Tinsoldaten står derfor ikke som en klassisk helteskikkelse. Placeringen på trækvognen gør figuren både mere menneskelig og mere tro mod fortællingens udgangspunkt som legetøj. Rundt om hovedfiguren ses desuden mindre soldater, som giver skulpturen ekstra detaljer at gå på opdagelse i og understreger forbindelsen til eventyrets verden.

En del af H.C. Andersens Odense

Den standhaftige tinsoldat var den syvende eventyrskulptur, der blev opstillet i Odense som led i byens arbejde med at synliggøre forbindelsen til H.C. Andersen. Skulpturen blev skænket af Aslaug og Carl Friis' Legat og er i dag en naturlig del af en gåtur gennem H.C. Andersens Odense.

Når du besøger skulpturen, befinder du dig samtidig midt i byens historiske kvarter med kort afstand til H.C. Andersens Hus, de gamle gader omkring Overgade og flere af Odenses øvrige eventyrskulpturer. Det gør Den standhaftige tinsoldat til et oplagt stop under en tur gennem den del af byen, hvor H.C. Andersens fortællinger stadig sætter deres præg på bybilledet.

Få veibeskrivelse

Overgade 19

5000 Odense C

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:VisitOdensejmjen@odense.dk

Relaterte produkter