©  Foto:

De Syngende (Jule)Træer

Aalborg Kongres- og Kulturcenter står igen i år klar til at give sit for, at julestemningen i Aalborg by er helt i top. Dette sker, når de giver over halvdelen af De Syngende Træer et skud julemusik.

De Syngende Træer i Kildeparken er et helt specielt sted at besøge hele året rundt, men fra slutningen af november er der ekstra oplevelser i vente. For hvert år til jul bliver De Syngende Træer nemlig til De Syngende (Jule)Træer, hvor 60 af de i alt 95 træer får deres sange skiftet ud med julemusik af selv samme kunstner.  Derudover kan du på alle adventssøndage, når mørket sænker sig over byen, opleve parken blive lyst op af ikke mindre end 350 levende lys.

For at finde frem til netop de træer, der er klar til give dig en ekstra omgang julestemning, skal du blot gå efter juleudsmykningen. Vil du derimod gerne forberede dig lidt hjemmefra, så du måske kan overraske kæresten med en dans under træernes kroner, så kan du finde oversigten over juletræerne inde på Aalborg Kongres- og Kulturcenters hjemmeside.

Læs mere om De Syngende (Jule)Træer i Kildeparken i Aalborg…