Danhostel | PR Foto

Danhostel Copenhagen City

Foto: PR photo
Overnatning
Vandrerhjem
Adresse

H.C. Andersens Boulevard 50

1553 København V

Kontakt

E-post:rec@cphhostel.dk

Telefon:+45 3311 8585

5-stjernet designhostel i centrum af København – med en af byens bedste udsigter

Danhostel Copenhagen City er et topmoderne, 5-stjernet hostel midt i København ved Langebro og med berømte naboer som Rådhuspladsen, Københavns Hovedbanegård, Strøget, Tivoli og Islands brygge havnebad alt sammen i gåafstand.

Med sine 16 etager og placering ved havnekanten har hostellet en fabelagtig udsigt over Tivoli og Rådhuspladsen til den ene side og Københavns Havn og Christianshavn til den anden side. Både reception, lobby og bar har for nylig gennemgået en komplet renovering.

Alle værelser er rummelige og udstyret med privat badeværelse. Hostellet tilbyder værelser fra 1 til 10 personer og er dermed den perfekte overnatningsmulighed for alle; familier, par, backpackers, grupper, skolearrangementer mv. I alt er der plads til 1.020 gæster fordelt på 192 værelser.

Danhostel Copenhagen Citys bar og café hedder Bar50 og serverer morgenmadsbuffet, sandwiches og madpakker, inden den står på sightseeing rundt i København. Og med kaffe, drinks, kolde fadøl og events er Bar50 også et oplagt sted at slutte dagen.

Receptionen har åbent 24 timer i døgnet, og hostellets receptionister er altid klar til at hjælpe med bookingforespørgsler samt gode råd til hvad man kan opleve i København.

Adresse

H.C. Andersens Boulevard 50

1553 København V

Facilities

God adgang

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Wonderful Copenhagen