Danehof - Middelaldermarked og middelalderfestival i Nyborg
Danehof er en historisk tradition der strækker sig tilbage til middelalderen. Hvert år genskabes denne store folkefest i Nyborg i de autentiske og historiske rammer af Nyborg Slot, Nyborg by og det gamle fæstningsanlæg.
Både VisitNyborg, Østfyns Museer og masser af frivillige er på vej med aktiviteter og oplevelser, der kommer til at gøre Danehof 2024 spændende. Du kan allerede nu glæde dig til en weekend med masser af spændende aktiviteter.
Danehof i Nyborg
Danehof er en historisk tradition der strækker sig tilbage til middelalderen. Hvert år i første weekend af juli genskabes denne store folkefest i Nyborg i de autentiske og historiske rammer af Nyborg Slot, Nyborg by og det gamle fæstningsanlæg. Danehof har været gemt i 400 år, men ikke glemt, og nu er det din tur til at opleve sommerens største og mest imponerede middelaldermarked.
Den gamle kongeby summer af liv og leben for børn og voksne. Nøjagtig som da kongens og rigets mægtigste mænd mødtes til Danehof i den første danske hovedstad Nyborg.
Markeder og fødevarer
Middelaldermarkedet i Nyborg har vokset sig stort på bare få år. Det foregår nu i hele den historiske bymidte mellem Nyborg Slot og Nyborg Kirke. Det summer, syder, braser og dufter omkring slottet, i de hyggelige handelsgader og boder, med smagsoplevelser og underholdning for både børn og voksne hele weekenden.
Der er et historisk marked på det gamle fæstningensanlæg Nyborg Vold, hvor boder og aktører skaber den rette middelalderstemning. Når du bevæger dig ud i byen fra det historiske marked, møder du det moderne Danehof - det moderne marked. Her er det byens handelsliv, som har ekstra gode tilbud og oplevelser til dig. Dette har ikke specifikt noget med middelalderen at gøre, men viser - som dengang - at byens mange butikker og købmænd kan skabe en levende marked med masser af oplevelser til dig.
Ved Vor Frue Kirke i Nyborg afholdes der fødevaremarked. Et marked der ligesom resten er ganske autentiske, da det kan spores i de skriftlige kilder helt tilbage til 1200-tallet. På fødevaremarkedet finder du bl.a. de mange østfynske producenter fra Kongens Fadebur.
Verdensarv i Nyborg
Fortællingerne omkring Nyborg Slot og Nyborg by er så unikke og vigtige i vores fælles historie, at der i Nyborg i disse år arbejdes intenst på at blive kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste. I Nyborg kan du både opleve og mærke historiens vingesus, når vi fortæller om "Demokratiets vugge"; Håndfæstningen 1282, der blev underskrevet i Nyborg, "Kongens Residensstad"; Nyborg er Danmarks første hovedstad indtil 1560/1561, hvor København overtog rollen, "Det infrastrukturelle centrum"; Nyborg er både geografisk og magtmæssigt centrum i samlingen og udviklingen af det danske rige igennem århundreder. Disse og mange flere fortællinger kan du opleve i Nyborg, Danmarks Riges Hjerte.
Velkommen til sommerferie i Danmark og på Fyn når det er bedst. På gensyn i Nyborg.