CREATE Festival
CREATE Festival udforsker visuelle fortællinger gennem animation, spil og tegneserier. Festivalen samler kunstnere og publikum til inspirerende workshops, udstillinger og events med fokus på kreativitet og fællesskab.

Få veibeskrivelse
Svinget 1
5700 Svendborg
CREATE Festival er en tilbagevendende festival, der sætter fokus på visuelle fortællinger inden for animation, spil og tegneserier. Festivalen drives af passionerede kræfter fra Svendborg Bibliotek og samarbejder med en bred vifte af lokale og nationale partnere. Gennem workshops, udstillinger og events skaber festivalen et levende mødested, hvor både børn, unge og voksne kan opleve og udforske de kreative processer bag visuel historiefortælling.
Nærvær og fordybelse
Med en ambition om at være blandt de mest væsentlige festivaler på området, lægger CREATE Festival vægt på nærvær og dialog. De intime venues giver plads til samtale og fordybelse, hvor deltagerne kan møde illustratorer, forfattere, spiludviklere og animatorer i øjenhøjde. Festivalen inviterer gæsterne til at blive medskabere gennem hands-on aktiviteter, hvor de kan prøve kræfter med alt fra tegning og VR til spiludvikling og animation.
Afholdes hvert andet år
CREATE Festival stræber efter at skabe et inkluderende fællesskab, hvor alle historier har plads, og hvor kreativitet og læring går hånd i hånd. Festivalen afholdes hvert andet år i uge 5
Sist oppdatert av::VisitSvendborgturist@svendborg.dk

