Copenhagen Summer Festival

Copenhagen Summer Festival præsenterer hver sommer en række unge talenter i klassiske kammermusikkoncerter med Charlottenborgs smukke festsal som ramme.

Siden 1969 har Copenhagen Summer Festival været vejen til det professionelle gennembrud for en håndfuld håbefulde musikalske kunstnere.

Festivalen betragtes som en af landets vigtigste kammerkoncertserier. Konceptet er at sætte højt profilerede kunstnere i scene sammen med morgendagens stjerner og herigennem give publikum et indblik i, hvordan kammermusikscenen udvikler sig.