Comwell Kellers Park
Comwell Kellers Park er et smukt og atmosfærefyldt hotel i historiske omgivelser med udsigt til naturen ved Vejle Fjord. De klassiske, hvide palæbygninger fra 1900-tallet fremstår nyrenoverede med respekt for den oprindelige stil og emmer af sjæl og historie.

På den nordlige side af Vejle Fjord ligger det smukke hvide palæ, som huser Comwell Kellers Park. Her finder du moderne eksklusivitet med indbydende værelser, weekendophold med gourment, spa, golf og meget mere. Her er der plads til alt fra konferencer og fester til romantiske ophold. Comwell Kellers Park har tidligere vundet prisen for ”Bedste hotel i Jylland”, som blev uddelt i forbindelse med Danish Travel Awards.
Oplevelser omkring
Hos Comwell Kellers Park finder du nogle af Danmarks smukkeste og mest luksuriøse spafaciliteter. Med den eksklusive spa danner Comwell Kellers Park en enestående ramme for kvalitetsoplevelser og velvære for krop og sjæl. Er du til golf, findes der flere gode golfbaner i nærheden.
Restauranten på Comwell Kellers Park byder desuden på høj, gastronomisk standard og en international stemning, hvor det åbne køkken inviterer til afslappende atmosfære. Her kan du nyde udsigten over Vejle Fjord og blot lade dig opvarte.
Hotellet ligger midt i naturskønne områder med mange spændende seværdigheder tæt på Vejle by, oplevelsescenteret Kongernes Jelling, LEGOLAND, Børkop Vandmølle og Kellers Minde Museum.
Sidst opdateret marts 2026.
Kontaktinformasjon
- Email: hotel.kellerspark@comwell.com
- Phone: 76411717
Få veibeskrivelse
H. O. Wildenskovsvej 28
7080 Børkop
Sist oppdatert av::Destination Trekantområdet – VisitVejlevisitvejle@vejle.dk








