VisitDenmark

CLAY Keramikmuseum Danmark

Museet er et kulturelt pitstop med en smuk udsigt til Lillebælt, unik udstilling af keramisk kunst, kunsthåndværk og design og en flot skulpturpark.

Venner, Min partner, Mig selv
CLAY Keramikmuseum set fra vandsiden
Middelfart, Fyn og øerne
Museer
Bilde: VM

Et enestående specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design.

Vinduerne vender mod vandet. Lyset fra Lillebælt fylder rummet og møder de keramiske værker. Glasurer glimter.

CLAY er Nordens største museum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design – placeret på kanten af bæltet i den fredede herskabsvilla Grimmerhus fra 1857. Under jorden folder skiftende udstillinger sig ud med værker af store danske og internationale keramikere.

Længst inde skifter lyset. I det underjordiske Skatkammer står Flora Danica side om side med figuriner, fajance og stentøj: 235 års dansk porcelænshistorie fra Den Kgl. Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia. Samlet spreder museet sig over 2.500 m².

Udenfor ligger skulpturparken med udsigt til broerne. Café CLAY serverer frokost med bæltet foran dig.

Museet holder åbent tirsdag–søndag kl. 10–17. Entré koster 140 kr. for voksne – børn under 18 år kommer gratis ind. Der er 35 gratis parkeringspladser foran museet. CLAY Shop, hvor du kan tage keramikken med hjem, og Café CLAY erligeledes gratis at besøge. Hvert år i december afholder museet et populært julemarked.

Tip: Gå Keramikruten – en 2,3 km byvandring med 21 keramiske skulpturer fra museet til havnefronten.

Åbningstider og priser

Hvad er CLAY Keramikmuseum?

CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart er Nordens største museum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Museet holder til i den fredede villa Grimmerhus fra 1857 og rummer både faste samlinger, skiftende udstillinger, skulpturpark, café og shop.

Hvad er Café CLAY, og hvad serverer de?

Café CLAY serverer let frokost med sæsonbetonede retter som suppe, sandwiches og salater med friske råvarer – og hjemmebagt kage til kaffen. Du sidder med udsigt til skulpturparken og Lillebælt, og du behøver ikke entrébillet til museet for at besøge caféen.

Hvad er Keramikruten i Middelfart?

Keramikruten er en 2,3 km lang byvandring med 21 keramiske skulpturer, der forbinder CLAY Keramikmuseum med Middelfarts havnefront. Ruten er gratis og kan gås året rundt – et godt supplement til et museumsbesøg.

Les mer
Kontaktinformasjon
Faciliteter
  • Hike Friends
  • Museumsbutik/Kiosk
  • Parkeringsplads for busser
  • Restaurant/Cafe
  • Bike Friends

Få veibeskrivelse

Kongebrovej 42

5500 Middelfart

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitMiddelfartmail@visitmiddelfart.dk

Relaterte produkter