Bryrup

Bryrup

Foto: Bryrup
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Besøg den hyggelige stationsby Bryrup, beliggende mellem Silkeborg og Nørre Snede. Byen er omgivet af søer og hede. Bryrup har 1570 indbyggere og var oprindeligt én af stationsbyerne på den nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg jernbanestrækning, som blev kaldt Danmarks Smukkeste på grund af den smukke natur den gennemkørte.
Adresse

8654 Bryrup

Kontakt

Bryrups historie

En lille del af den gamle jernbane består dog stadig og kører i dag som veteranjernbane fra Bryrup til Vrads - en strækning på 5 kilometer.

Naturstien Silkeborg-Horsens løber gennem Bryrup og det særprægede landskab, hvis store dale blev dannet af smeltevandet i istiden. Søerne Karlsø, Langsø, Kvindsø og Kulsø, der forbindes af åen gennem Bryrup er også minder fra den tid og her er rig mulighed for fiskeri. Ved foden af bakken ned til Bryrup var der i oldtiden en kilde med et Gudehov, som ved kristendommens indførelse blev afløst af en kirke – den nuværende Bryrup kirke, bygget i det 12. århundrede.

Bryrup er centralt placeret i forhold til dagture, udflugtsmål og andre attraktioner i området.

#visitsilkeborg #visitaarhusregionen

 

Adresse

8654 Bryrup

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Silkeborg