VisitDenmark

Broer i tiden

Broer i tiden – 25 lydfortællinger om Holstebro Lydværket "Broer i tiden" er en opdagelsesrejse på tværs af fortid, nutid og fremtid i Holstebro. En kunstnerisk audiowalk med 25 små lydfortællinger indtalt af skuespiller Thure Lindhardt og skabt af produktionsselskabet Kontrafej. 

Broer_i_tiden_Holstebro
Holstebro, Vestjylland
Street art og skulpturer
Bilde: Holstebro Kommune

”Broer i tiden” er en samling interaktive lydoplevelser rundt omkring i Holstebro. Nogle af fortællingerne bruger byens historie som udgangspunkt, mens andre inviterer dig til at interagere med Holstebro på en ny måde.

Du skal bruge appen Vizgu for at opleve ”Broer i tiden”. Se hvordan du downloader Vizgu og kommer i gang med lydværket på Broer i tiden.

Rejsen starter ved Brotorvet 6, midt i Holstebro, hvor Storebro krydser Storå. Her lytter du til den første historie, og de resterende lydfortællinger frigives. Herfra kan du gå på opdagelse i byen, som det passer dig. 

Du bestemmer selv ruten, rækkefølgen og hvor meget du vil opleve. Lyden afspilles automatisk, når du ankommer til et markeret sted på kortet i appen Vizgu.

”Broer i tiden” er for alle, men børn over 12 år vil få mest ud af lydfortællingerne.

Medbring en fuldt opladet mobiltelefon og hovedtelefoner.

Lydværket er skabt i forbindelse med Holstebros 750 års byjubilæum og indviet af Kongeparret i 2024.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Brotorvet 6

7500 Holstebro

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitNordvestkysten, Holstebroinfo@visitnordvestkysten.dk