
Boeslunde Camping
Oplev ægte feriestemning på Boeslunde camping – hvor natur, hygge og aktiviteter går hånd i hånd!
Drømmer du om en ferieplads med masser af læ, smukke omgivelser og kort vej til både skov og strand? Så byder Boeslunde camping dig velkommen til en charmerende, tilplantede familieplads – omgivet af uspoleret natur og med et hav af udflugtsmuligheder lige udenfor pladsen. Tag en tur til de idylliske øer Omø og Agersø, eller oplev det imponerende bygningsværk Storebæltsbroen.
Her får hele familien mulighed for at være sammen i historiske og hyggelige rammer. Glæd jer til sjove aktiviteter som kreaværksted, ponyridning, minigolf, boldspil og meget mere – eller tag en afslappende dag ved et af vores tre skønne svømmebassiner.
Når sulten eller tørsten melder sig, kan I nyde atmosfæren i vores gårdcafé, hvor vi serverer friskbrygget øl fra eget bryggeri. Sommeren byder på live musik, fællesgrill og børnediskotek, som skaber den helt rette feriestemning for både store og små. Se alle arrangementer i vores aktivitetskalender.
Er I til naturoplevelser, venter der jer fantastiske stisystemer direkte fra pladsen. Gå eller cykl gennem skoven og langs den smukke naturstrand – eller besøg nærområder som Borreby Mose, Stigsnæs, Basnæs Nor og Glænø, hvor fugleliv, laguner og unik botanik giver masser af oplevelser.
Kun 4 km. fra pladsen ligger den hyggelige købstad Skælskør. Langs Storebælt finder I badestrande for enhver smag – fra den fredelige naturiststrand ved Egerup til populære Kobæk Strand med badebro og restaurant.
For ekstra komfort tilbyder vi særligt indrettede komfortpladser med direkte tilslutning til vand, afløb og strøm.
Med kort afstand til en række populære attraktioner København 1 time, Odense / HC. Andersens hus1 time, vikingeborgen "Trelleborg" på UNESCOs verdensarvsliste 20 min., Roskilde Domkirke på UNESCOs verdensarvsliste 1 time, Møns klint på UNESCOs verdensarvsliste 1 time og 50 minutter.