Birkebjergkirken

Foto: VisitSydsjælland-Møn
Attraktioner
Kirker
Adresse

Tommerupvej 4

4700 Næstved

Kontakt

Telefon:5570 0393

Kirken er en frikirke, og der er åbent ved kirkens gudstjenester og øvrige arrangementer.

Menigheden i Birkebjergkirken i Næstved er stiftet i 1928 og har siden været med til at præge byen og lokalsamfundet ud fra en kristen grundholdning. I 1952 købte menigheden det gamle gotiske rådhus på Sct. Peders Kirkeplads. Det blev kaldt Rådhuskirken. I 1992 blev Rådhuskirken solgt, og menigheden købte 2 bygninger på Tommerupvej og byggede en kirkesal imellem dem. I august 1994 var Birkebjergkirken færdigbygget og fremstår nu som en moderne og brugervenlig bygning til søndagens gudstjenester og andre samlinger på ugens hverdage i form af koncerter, undervisning, møder, udstillinger, foredrag, socialt fællesskab og meget mere.

Menigheden er tilsluttet Det danske Missionsforbund, som er en frikirke med selvstændige menigheder spredt ud over hele landet. Igennem Det danske Missionsforbund er Birkebjergkirken engageret i socialt arbejde på Grønland, i Ghana, Rumænien og Thailand. Kirken er ligeledes tilknyttet et tværkirkeligt samarbejde i byen.
Menighedens trosgrundlag er som øvrige evangeliske kirker i Danmark udtrykt i Bibelen og den apostolske trosbekendelse. På dette grundlag ønsker menigheden at være en aktiv og aktuel formidler af evangeliet om Jesus Kristus.

Adresse

Tommerupvej 4

4700 Næstved

Facilities

Kun efter aftale

Sidst opdateret af
Destination SydkystDanmark