VisitDenmark

Birch og Surkaj - spisehus, café og mikrobageri

Midt i Byrum finder du Birch & Surkaj – et hyggeligt spisehus, café og mikrobageri, hvor gode råvarer, godt håndværk og smag er i centrum. Kig forbi til friskbagt brød, en god kop kaffe eller et velsmagende måltid i afslappede og hyggelige rammer.

Min virksomhed, Mig selv, Min partner, Venner, Børn
Birch & Surkaj august 2026 udefra 3200
Cafeer
Bilde: Læsø Turistbureau

Surdej, økologi og gæstfrihed med glød

Birch & Surkaj er et mikrobageri, en café og et spisehus på Læsø. Tag friskbagt surdejsbrød med hjem, eller slå dig ned i caféen til en surdejsbolle med ost, god kaffe og lette retter. Om aftenen serverer vi rustik, velsmagende mad.

Vi brænder for enkel, smagfuld mad og for at skabe et sted med varme, nærvær og plads til alle. Her skal du føle dig velkommen – hvad enten du kommer for en hurtig kop kaffe eller en aften, der gerne må vare lidt længere. Drømmen er født af kærlighed til godt håndværk, godt værtskab og til Læsø. Vi skaber det sted, vi selv altid har ønsket os at besøge. 

Surdejsbrød, kaffe valgt med omhu, samt gode måltider

Vi får rigtig mange roser for vores kaffe, og det er så skønt. Men vi bliver bare ekstra glade fordi det var én af vores aller øverste og vigtigste prioriteter at have en rigtig barista kaffemaskine. Og det var mindst ligeså vigtigt at finde en passioneret kaffeleverandør, gerne lokalt. Ikke nok med, at Thors lille risteri @tierrakaffe ligger nærmest lokalt i Aalborg, så leverer han også kaffe til fx Ålborgs eneste Michelin-restaurant.

Personlighed, nærvær og hjerterum

Både Birch og Surkaj er en del af vores fælles historie.

Birch er efter Børge Birch, den berømte gallerist, der blandt andet tog sig af Asger Jorn. Ham kendte jeg i sin tid, og det var ham, der fik mig ind på Hotel Plaza i København. Han gav mig med andre ord nøglerne til verden, og da han jo også havde en langvarig og dyb tilknytning til Læsø, er navnet en hyldest til ham, fortæller Steffen.

Surkaj er navnet på Milles surdej, og netop surdejen får en central rolle i foretagendet. Økologisk mel, vand, salt og tid. Sådan vil vi bage vores brød. Helt enkelt og i størrelser, der er overkommelige, lyder den simple opskrift.

Besøg også vores hjemmeside...

birchogsurkaj.dk

Og følg med i det helt aktuelle på Birch & Surkajs Facebook-side

Les mer
Kontaktinformasjon
Faciliteter
  • Frokost
  • Take away
  • Udendørs servering
Prisniveau
  • Middel

Få veibeskrivelse

Byrum Hovedgade 85

9940 Læsø

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:Læsø Turistbureauinfo@visitlaesoe.dk