VisitDenmark

Anneberg Kulturpark

Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Anneberg Kulturpark
Nykøbing Sjælland, Vestsjælland
Arkitektur og byrum
Bilde: John Olsen

Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland er et sanseligt og historisk åndehul for krop og sjæl. Besøg en kunstnerisk, kulturel og gastronomisk smeltedigel med garanti for store oplevelser i smukke rammer med udsigt til fjord, mark og skov.

Oplevelser for alle sanser
Anneberg Kulturpark huser Michelin-restauranten MOTA samt en unik fødevare-hub med en lang række dygtige lokale producenter. Besøg også parkens Kunsterfløj, sundheds-hub, skulpturparken 17 GOALS ON MY MIND - og alt muligt andet. Året rundt er der markeder, koncerter, udstillinger og festivaler på plakaten.

Få overblik HER

Imponerende arkitektur

Annebergparken er en kulturhistorisk perle, der både imponerer og bevæger den besøgende. Her mødes imponerende arkitektur i en sammenhængende park med 100 år gamle visioner om et smukkere Danmark baseret på Bedre Byggeskik og skønvirke - med en kulturhistorie, der kan fortælle om realisering af et selvforsynende samfund anlagt efter visioner om “Garden cities of tomorrow”.

Tidligere psykiatrisk hospital

I 100 år fungerede stedet som psykiatrisk hospital, hvor det var vidne til hvide snit, postmortem udtagning af hjerner, insulinchok mv., men også til en humanistisk kamp for at anerkende sygdom i sindet som sygdomme, der kunne kureres med ro og fred, smukke omgivelser og noget meningsfuldt at stå op til.

Alléen, portnerboliger og det store centralkompleks er totalfredet - og resten af parken er underlagt en meget restriktiv lokalplan.

I gåafstand fra bycentrum

Parken ligger i gå-afstand (2 km) fra Algade i Nykøbing, og du er altid velkommen til at gå en tur og nyde dette ganske særlige sted.

Besøg www.annebergkulturpark.dk

Les mer
Contact Information
  • Email: info@annebergkulturpark.dk
Jeg rejser med...
  • Børn
  • Venner
  • Min partner
  • Mig selv
  • Min virksomhed

Få veibeskrivelse

Annebergparken 26A

4500 Nykøbing Sj

Loading map...

Sist oppdatert av::VisitOdsherredthb@visitodsherred.dk

Relaterte produkter