VisitDenmark

Som Os lukker Jazz-dage

Jazz-dage '26 slutter med et brag, når den prisbelønnede folkekvintet Som Os tager over på Stormgade torsdag den 6. august kl. 14. Fri entré, frisk havluft og folkemusik i øjenhøjde: den perfekte afslutning på en hel uge med musik på havnen i Hvide Sande.

Datoer og tider

6 AugustTorsdag
Som Os
Det sker
Bilde: Morten Fog

Få veibeskrivelse

Stormgade

6960 Hvide Sande

Loading map...

Som Os sætter det endelige punktum for Jazz-dage '26, når de torsdag den 6. august indtager Stormgade med deres varme, vidtfavnende lydunivers:

  • Hvornår: Torsdag den 6. august 2026, kl. 14:00
  • Hvor: Stormgade, Hvide Sande
  • Hvem: Som Os
  • Hvad: Gratis udendørskoncert: afslutningskoncert ved Jazz-dage '26
  • Arrangør: hvidesande.by

Som Os er en kvintet, der ikke lader sig nøjes med ét udtryk. Med deres debutalbum Mosaik (2023) viste de, hvad folkemusikken er i stand til, når den favner bredt: fra rock og funk over jazz til de mange folkemusikalske traditioner, som de fem musikere tilsammen bærer med sig. Det er instrumentalmusik, der fortæller historier — om steder, situationer og oplevelser, som bandet har delt og formet sammen.

Anerkendelsen er fulgt med: ved DMA Roots i november 2024 hjemtog Som Os prisen som Årets Nye Navn, og debutalbummet var samtidig nomineret som Årets Roots-udgivelse. Bandet har spillet på nogle af landets største folkefestivaler, heriblandt Tønder Festival, Nordic Folk Alliance, Musik over Præstø Fjord og Copenhagen Jazz Festival.

Koncerten på Stormgade er, ligesom de øvrige koncerter under Jazz-dage '26, gratis og spillet i øjenhøjde med publikum — i den åbne luft midt i Hvide Sande.

Som Os er:

  • Annelene Toft Christensen – violin
  • Tim Ewé Jensen – kornet/trompet
  • Jakob Kragesand – kontrabas
  • Michael Hornhaver – guitar
  • Chris Falkenberg – trommer

Sist oppdatert av::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk