Shelterplads ved Brunebjerg
Brunebjerg shelterplads er et populært samlingspunkt for børn og voksne.
Tæt på Assens i forbindelse med Kærum Å stien ligger Brunebjerg Shelterplads. Herfra man kan komme på mange natur- og friluftsoplevelser – bl.a. kan man tage vandreruten Kærum Å stien som snor sig langs åen fra centrum af Assens og hele vejen ud til Melbyskoven. Er du til mountainbike, kan du også kaste dig ud i den anlagte rute på 5½ km., der snor sig gennem tæt skov og åbne strækninger. Vær opmærksom på, at ruten er varieret med stejle stigninger og skarpe sving.
På pladsen er der 3 shelters med plads til maks. 6 personer i hver shelter. Sheltersne kan bookes her, og koster 10 kr. pr. nat, pr. person. Bookingen er kun gældende, hvis I ankommer inden kl. 18. Hvis de to shelters ikke er booket, kan man også overnatte gratis hvor ”først til mølle” princippet gælder. Dog skal man være opmærksom på, at andre derfor kan booke shelteret inden kl. 18 og derfor skal man videregive shelteret til dem, der har booket.
Pladsen er et populært samlingspunkt for både de små og de voksne. Her befinder sig en dejlig bålplads med grillrist, madpakkehus med borde og bænke samt multi-toilet og vand. Tæt på befinder sig en skøn hundeskov, hvor ens hund uden snor kan boltre sig og lege.
Ankommer I, i bil, kan der parkeres ved kolonihavekvarteret og hundeskoven ca. 200 meter fra shelterpladsen. Herfra er der indgang ved Fåborgvej ved hundeskoven.
Pladsen ejes og drives af Assens Kommune.
Du kan booke shelterne lige her: Book
Læs mere om shelterpladsen ved Brunebjerg og se placeringen på et kort.