VisitDenmark

Sebastian Frost Guldsmed

Forkæl dig selv med en tur til Listed Havn og et besøg i Sebastian Frosts smykkeunivers direkte på kajen. Oplev eksklusiv guldsmedekunst og naturlige diamanter – og bliv lidt længere ved vandet med en kølig drink fra Signe Bay Frosts sommerbar.

Listed havn
Shopping
Bilde: Sebastian Frost

Smykkekunst og forkælelse på kajkanten i Listed

Tag turen til den lille havn i Listed og træd indenfor i Sebastian Frosts smykkeunivers i det gamle frysehus direkte på kajen. Her mødes eksklusiv guldsmedekunst og det afslappede bornholmske havneliv i omgivelser, hvor havet og klipperne er lige uden for døren.

I showroomet kan du gå på opdagelse i Sebastian Frosts smykker i 18 karat guld med naturlige diamanter. Det enkle formsprog lader diamanterne få hovedrollen, blandt andet i signaturdesignet Den Svævende Brillant – The Floating Diamond – hvor diamanten bevæger sig frit i fatningen og fanger lyset fra forskellige vinkler.

Sebastian Frost er tredje generation af guldsmede og har sammen med Signe Bay Frost haft Listed Havn som omdrejningspunkt siden 1999. I dag findes Sebastian Frost også med et studio i København, men det er her på den lille bornholmske havn, at smykkeuniverset har sit udspring.

Bliv lidt længere på havnen

Om sommeren fortsætter oplevelsen nedenunder, hvor Signe Bay Frost står bag baren. Her kan du slå dig ned direkte på kajen med vin, champagne, aperitivo eller familiens egen gin og lade besøget glide over i en stund ved vandet.

Et besøg hos Sebastian Frost behøver derfor ikke kun handle om at finde et smykke. Det kan lige så godt være en anledning til at tage til Listed, gå på opdagelse i godt håndværk og design og unde sig lidt tid på en af Bornholms små havne.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Strandstien 1A

Listed Havn

3740 Svaneke

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:Destination Bornholminfo@bornholm.info