©  Foto:

SANS - guidet tur til de Arbejdende Værksteder

SANS kunstnerne bag de Arbejdende Værksteder


I forbindelse med påskens SANS kampagne har du en enestående mulighed for at blive guidet rundt til de Arbejdende Værksteder i Lønstrup af kunst- og kulturformidler Lina Franke Hedegaard. Hun vil med stor indlevelse og indsigt fortælle om kunstnerne og deres passion, der hvor de har deres værksteder og gallerier. Endvidere vil Lina fortælle historien om, hvordan det blev muligt for kunsthåndværkerne og kunstnerne at indtage Lønstrup og på den måde være med til, at byen og egnen fik en ny identitet gennem deres arbejdende værksteder. En 2,5 km. gåtur fyldt med spændende fortællinger og frisk luft.


I de Arbejdende Værksteder i Lønstrup er vi en gruppe kunstnere og kunsthåndværkere, som lever og ånder for vores håndværk og derfor holder vi vores værksteder åbne året rundt. Vi bor alle med meget kort afstand til hinanden og bidrager til at gøre Lønstrup til den by i Danmark, der har den største koncentration af kunsthåndværkere. Vi spænder vidt og laver smykker, skulpturer, glas, keramik, undervandsfotografier og malerier.


Tidspunkt: Søndag den 13. april kl. 11-13
Mødested: Artstudio Jan Balling, Strandvejen 3
Pris og tilmelding: 60 kr. pr. person, som betales ved tilmelding på mobilepay box07620. Noter venligst dit navn på indbetalingen.

Mange af de Arbejdende Værksteder har særskilte events i løbet af påsken. Se mere på de enkelte værksteders FB, Instagram eller hjemmeside. Her finder du også åbningstider. Mød os på følgende adresser:

Keramiker Dorte Visby, Mårup Kirkevej 62 – www.dortevisby.dk

Loenstrup Smykke Design, Rubjergvej 34 – www.nynnekegel.dk

GALLERI VAND, Rubjergvej 8 – www.gallerivand.dk

Giebelhausen Keramik, Rubjergvej 5 – www.giebelhausen.dk

Artstudio Jan Balling, Strandvejen 3 – www.janballing.net

Glaspusteriet Rikke Precht, Strandvejen 49 – www.rikkeprecht.dk

Hørhuset v. tekstilkunstner Sofie Morild, Strandvejen 43b - www.hoerhusetloenstrup.dk

Glashuset Lønstrup, Strandvejen 68 – www.vangeglas.dk