©  Foto:

Restaurant Angelini

Midt i København, i stueetagen af ProfilHotels Copenhagen Plaza, finder du restauranten Angelini – en stemningsfuld og hyggelig restaurant, hvor det bedste fra det italienske og amerikanske køkken mødes i en lækker og uformel madoplevelse.

På menuen finder du alt fra sprøde pizzaer og cremet pasta til saftige steaks, klassiske burgere og friske salater. Kombinationen af italiensk passion og amerikansk generøsitet gør Angelini til et oplagt valg for både små og store selskaber – her er noget for enhver smag.

Alle retter tilberedes med stor omhu og respekt for råvarerne, som i videst muligt omfang er lokalt udvalgt. Til maden kan du nyde et velkurateret vinkort, og som noget særligt tilbyder vi også udvalgte cocktails fra den anerkendte The Library Bar – perfekt afrunding på en god spiseoplevelse.

Med sin afslappede atmosfære og varme indretning er Angelini det ideelle sted til en hyggelig middag – hvad enten det er med venner, familie eller din udkårne.

Om morgenen serveres der desuden en indbydende morgenmadsbuffet, som giver dig den bedste start på dagen. Her kan både gæster af hotellet samt drop-in gæster starte dagen på bedste vis.