VisitDenmark

Ø-ferie på Interrail-ruten

Tag toget til Svendborg eller Nakskov, fortsæt med bus, cykel eller færge – og oplev en dansk ø med 152 km kystlinje, natur, festivaler, mørke stjernehimler og masser af plads til at rejse i dit eget tempo.

Venner, Min partner
Piger på tur til de flydende shelters i Lohals
Langeland, Fyn og øerne
Ture på egen hånd
Bilde: VisitLangeland

Ø-pause på din Interrail

Interrail handler ikke kun om togskinner, stationer og storbyer. Det handler om friheden til at rejse videre, tage afstikkere og opdage steder, du måske ellers var kørt forbi.

På Langeland kører toget ikke hele vejen. Til gengæld er øen nem at tage med som en del af din interrail-rejse gennem Danmark. Tag toget til Svendborg på Fyn eller Nakskov på Lolland og fortsæt med bus, cykel eller færge.

Her kan du skifte perroner og storbyliv ud med havudsigt, cykelruter, strandture, lokale oplevelser og roen fra Det Sydfynske Øhav. Langeland er oplagt for dig, der gerne vil lidt væk fra den klassiske interrail-rute og opleve en anden side af Danmark.

Rejs rundt på øen med bus, lej en cykel, tag på vandretur langs kysten, overnat under åben himmel eller brug Langeland som base for ø-hop i Det Sydfynske Øhav. Her er tempoet lavere, afstandene overskuelige, og naturen tæt på – uanset om du rejser alene, med venner eller som en del af en længere tur gennem Europa.

Vandring og natur

Udforsk Langelands unikke istidslandskab som en del af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav. Gå langs de stejle klinter ved Ristinge, eller tag en tur gennem de frodige skove ved Skovsgaard Gods. Med 297 kilometer stier er der uendelige muligheder for at opdage øens skjulte perler.

Vandaktiviteter

Med 152 km kystlinje er Langeland Øhavets hotspot for vandaktiviteter. Her er havet altid tæt på, og du kan opleve øen fra vandsiden på mange måder. Prøv kræfter med SUP-board, lej en havkajak, tag på kitesurfing ved de gode spots langs kysten eller dyk ned under overfladen blandt vrag og naturoplevelser. Langeland er oplagt for både begyndere og øvede vandhunde.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Østergade 23

5900 Rudkøbing

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk

Relaterte produkter