VisitDenmark

Møbelfabrikken

Hold mødet, konferencen eller eventet i en tidligere produktionshal på Møbelfabrikken i Nexø. Her får I rå, historiske rammer med moderne mødefaciliteter, scene og gårdhave – og mulighed for at kombinere arrangementet med forplejning og overnatning.

Min virksomhed
Konference og mødercenter, selskabslokale
Konferencer
Bilde: Nexø Hostel

Møder og events i rå, historiske rammer i Nexø

Hold mødet, konferencen eller eventet i en tidligere produktionshal på Møbelfabrikken i Nexø. Hal 2 kombinerer bygningens industrielle historie og karakter med moderne mødefaciliteter og giver en anderledes ramme om alt fra konferencer og workshops til messer, udstillinger og større arrangementer.

Den lyse hal har højt til loftet og plads til op til 170 siddende deltagere ved konferencer. Her er scene, stort projektorlærred, hurtigt wi-fi og adgang til tilstødende lokaler og en hyggelig gårdhave. En stor port gør det desuden muligt at få større udstillingsobjekter direkte ind i hallen.

Forplejningen kan tilpasses det enkelte arrangement i samarbejde med lokale leverandører, og på Møbelfabrikken findes også café. Har deltagerne brug for overnatning, kan mødet eller konferencen kombineres med ophold på Nexø Hostel.

Fra konference til fest

Hal 2 kan også danne ramme om bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, jubilæer og andre selskaber med op til 149 gæster. Her kan de rå industrielle rammer kombineres med bar, scene, gårdhave og mulighed for at tilpasse både opdækning og forplejning til arrangementet.

Møbelfabrikken ligger i Nexø på Østbornholm og kan dermed også bruges som udgangspunkt for at kombinere mødet eller arrangementet med oplevelser i byen og resten af Østbornholm.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Gl. Rønnevej 17A

3730 Nexø

Få veibeskrivelse
Loading map...

Sist oppdatert av:Destination Bornholminfo@bornholm.info