Marielyst Strand

Marielyst Strand er en del af de ca. 10 kilometer sandstrand, der findes på Sydfalsters østkyst. Stranden er en børnevenlig sandstrand med lavt og roligt vand og flere revler. Skøn stand, hvor der kan bygges sandslotte og samles muslingeskaller. Der er desuden klitter, hvor man kan finde læ. På toppen af klitterne er anlagt skøn gå/cykelsti.

Livreddertårnet på Marielyst strand har åbent i højsæsonen - hver dag kl. 11.00-19.00.
Livredderne benytter følgende farver flag:
- Halvt rødt, halvt gult: Anbefalet badeområde med livredderovervågning.
- Gult: Udvis særlig opmærksomhed.
- Rødt: Livsfare, badning frarådes!