VisitDenmark

MADVIG - Pub og Lounge

Hyggelig pub og lounge I Svaneke - et refugium for sjælen

Design, Dannelse og Drinks

I hjertet af Svaneke, vis á vis “Den Røde Plads” og den gamle hyggelige købmandshandel finder du

MADVIG - pub & lounge

Pubben drives af den prisbelønnede journalist og tidligere studievært i Danmarks Radio, Poul Friis, der har formået at skabe en helt unik stemning af ro, varme og et strejf af eksklusivitet og kultur.

Interiør og bar er holdt i bornholmsk kirsebærtræ og masser af kobber. Det er designet af den kendte bornholmske møbelkunstner Tyge Axel Holm, som bl.a. også stod bag det imponerende mødebord til COP15, klimatopmødet i København i 2009.

MADVIG - pub & lounge har taget navn efter byens æresborger, Johan Nikolai Madvig, som blandt meget andet er kendt for at have skabt og udviklet begrebet almen dannelse - en tradition som ejeren har sat sig for at holde i hævd.

MADVIG - pub og lounge Postgade 25 Svaneke

Madvig – pub og lounge har taget navn efter Svanekes fremmeste æresborger Johan Nikolai Madvig (1804-1886).

Han var professor i klassisk filologi og blev bl.a. Danmarks første kultusminister og senere rektor for Københavns Universitet.

I 1873 blev han udnævnt til æresborger i Svaneke og du kan finde hans buste i det lille anlæg ved indkørslen til byen

I Madvig – pub og lounge kan du måske opleve lidt af den stemning og klassiske dannelse som Svanekes store søn stod for.

Les mer
Kontaktinformasjon

Få veibeskrivelse

Postgade 25

3740 Svaneke

Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Bornholminfo@bornholm.info