VisitDenmark

Korinth Bed and Breakfast

Velkommen til Korinth Bed and Breakfast

Vi tilbyder hyggelige værelser i naturskønne omgivelse til fornuftige priser.

Korinth Bed and Breakfast er det gamle snedkerhus i landsbyen Korinth, ca. 8 km udenfor Faaborg på vej til Egeskov.

Vi kommer gerne med tips og ideer til egnens seværdigheder, udflugter, cykel og vandreture m.m. Huset indeholder 3 værelser med fælles badeværelse på 1. sal. I stueetagen er der et meget stort badeværelse til rådighed.

Der er adgang til et køkken og stuer, hvor morgenmaden vil blive serveret og hvor der er mulighed for at tilberede aftensmaden. Køkkenet indeholder alt i service og der er spiseplads til 6-8 personer.

Gratis baby weekendseng kan lånes. Der er gratis TV og Wifi på alle værelser.

Priserne for 2 personer inkl. sengelinned, håndklæder og morgenmad med fortrinsvis økologiske råvarer, friskbagt brød, syltetøj, juice, ost, pølse, skinke, æg fra egne fritgående høns og kaffe eller the.

Desuden er der adgang til hyggelig gårdhave med borde og stole, hvor det er muligt at nyde eftermiddagssolen, eftermiddagskaffen med mere. Der er mulighed for adgang til grill med gratis kul.

Her er der mulighed for overnatning i dejlige værelser kombineret med nem adgang til et besøg på Egeskov slot, masser af gode naturoplevelser i nærområdet.

I kan fx opleve Black Welchkvæg på nær hold, ved en gåtur i Svanninge Bjerge. I Svanninge Bjerge finder du også Fyns fjerdehøjeste punkt Lerbjerg 126 m.

Korinth Bed and Breakfast ligger i gå afstand til Brahetrolleborg slot. Brahetrolleborg slot er ikke offentligt, men der er adgang til rododendron-parken, med indgang fra Spanget i Korinth, og det er muligt at besøge den smukke Brahetrolleborg kirke.

Fra Korinth kan man gå eller cykle langs naturstien til Ringe eller man kan, på særlige tidspunkter, tage veterantoget til Faaborg.

Vi har også Galleri Korinth som udstiller danske og udenlandske samtidskunstnere, vi har ca. 12 udstillinger om året.

Priser:

Dobbeltværelse med sidde pladser og med 2 boxmadrasser 90x200 cm - 675 kr. per nat.
Rabat ved enkeltværelse 75 kr.
Extra opredning 400 kr

Dobbeltværelse med sidde plads og med boxmadras 180x200 cm - 675 kr. per nat.
Rabat ved enkeltværelse 75 kr.

Dobbeltværelse med boxmadras 160x200 cm - 675 kr. per nat.
Rabat ved enkeltværelse 75 kr.

Rabat:

1.9 - 31.5 10% ved 2 eller flere overnatninger
1.6 - 31.8 10% ved 3 eller flere overnatninger

Vi giver gerne et tilbud ved længere ophold.