VisitDenmark

Kanonfredag i Frederiksværk - Oplev musik, liv og sommerstemning i byen

Glæd dig til Kanonfredag i Frederiksværk, hvor sommerferien skydes i gang med festlige oplevelser, levende musik, gode tilbud og aktiviteter for hele familien. Byens butikker holder længe åbent og står klar med masser af gode tilbud, mens gaderne summer af liv og underholdning.

Datoer og tider

26 JuniFredag
06:00 PM–12:00 AM
Venner, Min partner, Mig selv, Børn
Kanonfredag in Frederiksværk
Frederiksværk, Nordsjælland
Det sker
Bilde: Frederiksværk Handel© VisitNordsjælland

Få veibeskrivelse

Nørregade

3300 Frederiksværk

Få veibeskrivelse
Loading map...

Kanonfredag skyder sommeren i gang

Når Kanonfredag løber af stablen i Frederiksværk, er det ikke kun starten på sommerferien – det er også en af byens hyggeligste traditioner. Her fyldes gaden med musik, aktiviteter, shopping og festlig stemning for både børn og voksne. Hele dagen kan du gå på opdagelse blandt Frederiksværks butikker, der frister med gode tilbud og ekstra lange åbningstider. Byens handelsliv er klar til at byde sommeren velkommen, og der er masser af muligheder for at gøre en god handel.

Oplevelser for børn og familier

De yngste gæster kan glæde sig til ansigtsmaling og ballonkunst i bymidten, mens studentervognene senere på dagen spreder sommerglæde og feststemning gennem byens gader.

Kanonfredag på Krudtværket – krudt, kanoner og raketter

I anledning af Kanonfredag kan du komme med på en spændende omvisning om Frederiksværks historie som by for både kanonstøbning og krudtproduktion. Turen starter ved Gjethuset, det tidligere kanonstøberi, hvor du hører fortællingen om de imponerende kanoner og det krævende håndværk bag dem. Herefter går turen til Krudtværket, hvor der i mere end 200 år blev produceret sortkrudt. Her kan du opleve de historiske maskiner i drift og få indblik i arbejdernes hverdag samt de strenge sikkerhedsregler i den farlige produktion.

For børn og familier er der desuden en gratis raketworkshop, hvor man kan bygge, dekorere og affyre sin egen raket – og se, hvor langt den kan flyve. Mere information om oplevelserne på KRUDT

Omvisning: Krudt og kanoner

26. juni kl. 14.00–15.30
80 kr. inkl. Entré til KRUDT - Start v. Gjethuset

Raketworkshop for børn

26. juni kl. 14.00–17.00
Gratis (børn under 18 år har gratis entré i følge med en voksen)

Livemusik i gaderne

Ved Apoteket kan du opleve Life of a Busker – et talentfuldt duo, der har gjort gademusikken til deres levevej. Med erfaring fra blandt andet VM i gademusik leverer de nærværende musikoplevelser midt i byens sommerliv.

Fest på Krudtværkstorvet

Når aftenen nærmer sig, rykker festen til Krudtværkstorvet. Her hylder Groovy Day Thomas Helmigs store sangskat, inden Hvide Løgne overtager scenen med danske hits og ørehængere fra 80'erne og 90'erne.

En tradition med brag

Kanonfredag ville ikke være det samme uden de traditionsrige kanonsalutter ved Krudtværksmuseet. De små kanoner affyres i løbet af aftenen og markerer Frederiksværks unikke historie som krudtværksby.

Flotte amerikanerbiler ved Gjethuset

Bilentusiaster kan se frem til et besøg fra North Coast Cruisers, som udstiller deres flotte amerikanske biler ved Gjethuset og skaber ægte amerikansk cruiserstemning.

Anderæs, lotteri og sommerhygge

Dagen byder også på det populære anderæs i kanalen arrangeret af Lions Club samt stort amerikansk lotteri. Sammen med musik, shopping og aktiviteter skaber det rammerne for en festlig sommerdag i Frederiksværk.

Les mer
Kontaktinformasjon
Faciliteter
  • Gratis adgang
  • For børn

Sist oppdatert av::VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com

Relaterte produkter