VisitDenmark

Junget Gård

Turen går rundt om den gamle herregård Junget Gård og ned over strandengene. Ved vindmøllen er der udsigt der rækker vidt.  

Junget Gård
Ture på egen hånd
Bilde: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Tur forbi Junget Gård, 3,3 km

Turen går rundt om den gamle herregård Junget Gård og ned over strandengene. Ved vindmøllen er der udsigt der rækker vidt.

Junget Gård er en gammel herregård i Junget Sogn, Nørre Herred i Salling.

Den fredede hovedbygning ligger nær Limfjorden på et firkantet voldsted, delvis omgivet af voldgrave, den består af en sengotisk vinkelbygning, der er opført fra 1548 af Herman Skeel.
Det oprindelige anlæg, der er bygget af munkesten på kampestenssokkel, bestod af to fløje mod syd og øst og en spærremur mod vest med spor efter en vægtergang.
Den bedst bevarede bygningsdel er sydfløjen i ét højt stokværk over en fladloftet kælder. Den har kamtakkede gavle mod vest og øst, og vestgavlen er bedst bevaret med vandrette rundstave og fladrundbuede loftsglugger.
Kun ydermurene har været opført i fuld mur med nu forsvundne karnapper, mens der ind mod gården har været bindingsværksmur med højstolper og tagknægte, nu kun delvis bevaret.
Med anvendelse af spærremuren mod vest er der senere, vist i 1700-tallet bygget en vest fløj.

P: Salling Camping (N 56° 45.738', E 9° 5.986')
L: 3,3 km
Markering: Gul

Få veibeskrivelse

Jungetgårdvej 3

7870 Roslev

Loading map...

Sist oppdatert av::Destination Limfjordeninfo@destinationlimfjorden.dk

Relaterte produkter