©  Foto:

Fysio Cross – hold formen ved lige i ferien med sjov udendørstræning

Hold formen ved lige i ferien med sjov, udendørs træning for alle niveauer. Sved på panden, frisk luft i lungerne – og børnene kan lege lige ved siden af på legepladsen!

Vil du gerne holde formen ved lige i ferien – uden at gå glip af det gode vejr og feriestemningen? Så er Fysio Cross det oplagte valg.

Her får du effektiv træning i det fri, hvor pulsen stiger, musklerne arbejder, og humøret følger med.

Fysio Cross foregår udenfor – midt i sommerluften – og kombinerer det bedste fra crossfit med en sjov og afslappet stemning.

Glem alt om tunge motionscentre og stive maskiner. Her bruger vi i stedet kroppen, naturen og udstyr som kettlebells, traktordæk, elastikker og redskaber fra vores udendørs fitnessbane.

Hver træning er ny og varieret – og typisk en kombination af styrke, puls og leg. Du får sved på panden og energi i kroppen – og du bestemmer selv belastning, så det passer til dig. Uanset om du er nybegynder eller vant til at træne, bliver du både udfordret og motiveret.

Og bare rolig: Du behøver ikke finde børnepasning for at være med. Lige ved siden af træningsområdet ligger vores store legeplads, hvor børnene kan lege og hygge sig, mens du træner. Så hele familien kan få en aktiv og sjov aften – hver på sin måde.

Hvis I søger endnu mere aktivitet kan I slutte dagen af med en tur i svømmehallen der ligger lige ved siden af.

Træningen ledes af fysioterapeut Stefan Lundtoft, som med masser af erfaring og godt humør sørger for, at du får en tryg og sjov oplevelse – hver gang.

Giv dig selv en aktiv pause fra liggestolen – og mærk, hvor fedt det føles at træne i solskin!

Datoer:

19/6, 3/7, 10/7,  7/8, 14/8, 21/8, 28/8

(der tages forbehold for eventuelle aflysninger – men mød endelig op uanset hvad for i Helle Hallen finder du også andre aktiviteter såsom fitnesscenter, og ”Pay & Play”).

Tidspunkt:

18.45-19.00

Pris:

60 kr.

Ingen tilmelding – du møder bare op