Den Gamle Brandstation
Den Gamle Brandstation – sommerstemning i hjertet af Allinge
Denne sommer flytter der liv, vin og lange aftener ind i den gamle brandstation i Allinge.
Fra den 15. juni til 1. september åbnes portene til en afslappet pop-up vinbar i de historiske og rå rammer midt i byen – et sted skabt til gode samtaler, kolde glas og sommerdage, der gerne må trække lidt ud.
Hver dag, fra kl. 12.00 til 01.00, serveres vin, lokal cider og øl, bruschetta og lette serveringer. Om aftenen tændes grillen, hvor lokale råvarer og sæsonens grøntsager sætter retningen for dagens menu. Der er ingen fast menu – kun gode råvarer, stemning og plads til spontane idéer.
Der serveres et begrænset antal kuverter hver aften, så først til mølle gælder.
Udenfor står den gamle brandbil, hvorfra der serveres is til forbipasserende gæster i solen, mens gårdrummet inviterer til afslappede eftermiddage og lune sommeraftener.
Den Gamle Brandstation er ikke tænkt som en klassisk restaurant eller vinbar, men som et levende sted med plads til mennesker, musik og spontane øjeblikke. Måske opstår der en vinklub for en aften. Måske finder nogen en guitar frem. Måske bliver det bare endnu en af de sommeraftener, man ikke helt havde planlagt. Følg med på Facebook og Instagram, hvor de aktuelle menuer kommer op. Vi glæder os til at byde jer velkommen i Allinge.
Kontaktinformasjon
- Email: stefanhedegaard@hotmail.com
- Phone: 31367450
Få veibeskrivelse
Havnegade 51
3770 Allinge
Sist oppdatert av::Destination Bornholminfo@bornholm.info