Bjørnhøj Strand (ved Ristinge)
Bjørnhøj Strand på Langelands vestkyst er en del af Ristinge Strand, med god plads og hundetilladelse.

Bjørnhøj Strand ligger som den første del af den populære Ristinge Strand på Langelands vestkyst, ud mod Marstal Bugt. Denne smukke kyststrækning breder sig over 2 km fra Hesselbjerg Strand i syd til Ristinge Strand i nord og tilbyder en unik naturoplevelse.
Masser af plads og afslappede omgivelser
Selvom Ristinge Strand er blandt Langelands mest besøgte strande, finder du her – og på Bjørnhøj Strand – god plads med en kilometerlang kyststrækning og en bredde på ca. 20 meter. Både stranden og havbunden består af fint sand, og da stranden ikke længere har Blå Flag-status, er det tilladt at tage sin hund med og nyde en dag ved vandet.
Praktiske faciliteter og nem adgang
Bjørnhøj Strand er udstyret med alle nødvendige faciliteter: toiletter med drikkevand, handicapvenlige adgangsforhold, rummelige parkeringspladser, redningskrans, førstehjælpskit, skraldespande og badevandsvarsling samt nødtelefon.
Strandens adgang er særligt tilgængelig for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Strandmåtter lægges ud helt til vandkanten fra maj til september, hvilket gør det nemt for kørestolsbrugere, barnevogne og rollatorer at komme tæt på vandet.
Sikkerhed ved badning
Bemærk, at der kan forekomme revlehuller langs kysten – vær opmærksom på badeforholdene og følg eventuelle sikkerhedsanvisninger.
Få veibeskrivelse
Ristinge 104
5932 Humble
Sist oppdatert av::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk




