©  Foto:

Estvad Kirke

Estvad kirkes skib og kor er opført i romansk stil af rå og kløvede kampesten med hjørner og muråbninger i huggede kvadre. Store dele af sydmuren er ommuret i munkesten. Tårnet er opført ca. 1470 i munkesten. På sydmuren står tallene 1747, der fortæller om en istandsættelse af kirken. Våbenhusets gavl er bygget i 1700-tallet, mens den øvrige del af våbenhuset er opført ved en istandsættelse i 1950-51. Den sengotiske fløjaltertavle er dateret bagpå til 1512. Tavlen er dekoreret med udskårne figurer: På fløjene ses apostlene, i midterpartiet Jesu korsfæstelse og gravlæggelse og på fodstykket 14 "nødhjælpere", helgener, som i slutningen af middelalderen blev udvalgt som dem, man især kunne henvende sig til med dagligdags sorger som f.eks. sygdom.

Prædikestolen og lydhimlen er i renæssancestil med udskårne evangelistfigurer. I skibet hænger en malmlysekrone i barokstil fra 1651, skænket af Anders Brønsdorff og hustru i 1711. Tårnrummet fungerede fra 1741 til 1924 som gravkapel for "bondeplageren" Joh. Sev. Benzon til Estvadgård (død 1741) og hans hustru, Frederikke Louise Glud, grundlægger af stiftelsen "Estvadgård Kloster".

I skibet hænger et stort barokepitafium med portræt i fuld figur af sognepræst Erik Nielsen Brunov (el. Brun) (død 1666) og hans hustru Anna Bartholin. En gravsten, som også omtaler deres datter Susanne Brun og hendes to ægtemænd, er indmuret i korets sydlige væg.

I korets nordvæg er indmuret en gravsten over Morten Nielsen Knabe, ridefoged på Estvadgård, og hustru. I korbuen findes en trapez-formet gravsten uden indskrift, formentlig fra middelalderen. I 1890'erne blev der fremdraget flere romanske kalkmalerier, der er dateret til ca. 1200. På korvæggen ses til venstre en del af den hellige nadver, i midten Jesus siddende på regnbuen med højre hånd oprakt til velsignelse.

På den nordre korbue ses Abel med et offerlam, øverst på korbuen gudslammet og på den sydlige korbue Kain med et neg i hænderne. På skibets nordvæg ses Madonna med barnet i en cirkelformet indramning.

Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur