Når sykler blir livsstil

En cykel er ikke bare en cykel – i hvert fald ikke for mange danskere, hvor cykling og selve cyklen er blevet en sand livsstil. Det vil du hurtigt opdage på en tur rundt i Københavns gader, hvor det ikke er et særsyn at møde cykler, der er langt fra det klassiske cykeldesign.

Pedersenscyklen

Den klassiske cykel fandt sin form omkring år 1900 og ændrede sig ikke meget gennem de næste 100 år. Et seriøst alternativ var dog den danske Pedersencykel fra 1893, hvor stellet bestod af adskillige trekanter og tynde rør, der tilsammen dannede et stabilt system og gav en mere behagelig kørestilling. Før Første Verdenskrig havde Pedersencyklen en vis succes, og gik så i glemmebogen lige indtil den danske cykelsmed Jesper Sølling i 1978 tog produktionen op igen. I dag bliver den solgt til cykelentusiaster over hele verden. - www.pedersen-bike.dk

Christiania bike

Christianiacyklen

I 1984 blev den første af mange tusinde cykler sendt på gaden fra den lokale smedie på Christiania. I kølvandet på 70’ernes energikrise var fingernemme christianitter gået i gang med at bygge cykelanhængere, først til eget brug, men siden også til folk udenfor Christiania. Anhængeren blev efterhånden videreudviklet til en trehjulet cykel, hvor transportkassen blev placeret mellem cyklens to forhjul. Denne cykel er meget populær, ikke mindst blandt storbyens småbørnsfamilier, der ser den som et godt alternativ til bilen, når børnene skal fragtes til og fra børnehaven eller skolen. Men også det danske postvæsen har taget Christianiacyklen til sig. - www.christianiabikes.dk 

Share this page

Sykkelferie i Danmark er tipptopp!

Opplev Danmark på to hjul

Kombiner naturskjønne sykkelstier med med hyppige krobesøk, late dager på stranden, bysightseeing og korte avstander.