Kongens Have

Kongens Have i København er landets ældste kongelige have og blev anlagt i renæssancestil af Christian IV i begyndelsen af 1600-tallet.

Haven har været åben for publikum siden 1770'erne og er i dag et populært åndehul i centrum af København, som hvert år besøges af cirka tre millioner mennesker.

Selv om haven har undergået flere omlægninger i tidens løb, er hovedalléerne endnu bevaret, Kavalergangen som munder ud ved Herkulespavillonen, Damegangen som ender ved H.C.Andersen-statuen og gangen på tværs af disse to.

Haven rummer bl.a. et stort staudebed, en rosenhave og en lang række små og store skulpturer, det symmetriske renæssanceanlæg Krumspringet, og til glæde for de mindste findes her en eventyrlig og kunstnerisk legeplads.

I sommerhalvåret danner haven rammen om mange musik- og teaterarrangementer, heriblandt marionetteater for de mindste.

I sommeren i år kan du høre noglle af de gamle træer fortælle historier fra Kongens have der går flere hundrede år tilbage. Vidste du fx. at der plejede at være bjørne i Kongens Have, og at man siger at der er en trone lavet af horn fra enhjørninge?

Åbningstider

01/10/2018 - 31/10/2018 Mandag - Søndag 06:00 - 19:00
01/11/2018 - 30/11/2018 Mandag - Søndag 06:00 - 18:00
01/12/2018 - 31/12/2018 Mandag - Søndag 06:00 - 17:00
01/01/2019 - 31/01/2019 Mandag - Søndag 06:00 - 17:00
01/02/2019 - 28/02/2019 Mandag - Søndag 06:00 - 18:00
01/03/2019 - 31/03/2019 Mandag - Søndag 06:00 - 19:00
01/04/2019 - 30/04/2019 Mandag - Søndag 06:00 - 21:00
01/05/2019 - 31/08/2019 Mandag - Søndag 06:00 - 22:00

Share this page

Opdateret af:

Wonderful Copenhagen redaktion@woco.dk
 

Kontakt

Adresse

Øster Voldgade 4
1350 København K

Telefon

+45 33 95 42 00

Fax

+45 3393 1716

Fakta

  • Klassifikation

    • Johanneskors

Transport

Coordinates

Longitude : 12.579474449
Latitude : 55.685157583