©  Foto:

Kerteminde Nordstrand

Kerteminde Nordstrand | Fyns bedste strand

Den mest populære strand i Kerteminde, hvor folk fra nær og fjern valfarter til for at nyde Storebælts friske havvand. Selve stranden er primært med sand, mens stranden længere oppe mod Hindsholmvej, med de flotte villaer, er bevokset med græs og strandsiv.

Nordstranden er en udpræget sandstrand med mange revler. Det betyder, at man kan komme langt ud før det bliver rigtig dybt. Af samme grund er den også børnevenlig.

Omkring midtvejs på stranden er placeret en parkeringsplads og en kiosk med mulighed for køb af diverse forfriskninger, mens der i den sydlige ende af stranden er mulighed for et spil minigolf. Desuden er der også en badebro på stranden, beachvolley- og håndboldbaner og naturligvis toiletter.

Afstand til centrum: 0,2-2 kilometer.