Hotel Frederiksminde

Med en af de smukkeste beliggenheder og sine historiske omgivelser skaber Hotel Frederiksminde de perfekte rammer om ethvert møde eller selskab, som skal være noget helt specielt.

Hotellet ligger i midten af det smukke Frederiksminde-anlæg, der hæver sig over kysten og Præstø strand nedenfor. Her er stille og idyllisk, kun et stenkast fra fjorden. Man skuer ud over Præstø Fjord fra hotellet; både udefra fra hotellets terrasse og inde fra de elegante spisestuer er udsigten enestående.

Hotellet er nænsomt og stilsikkert restaureret og fremstår i dag i den originale romantiske stil fra slutningen af 1800-tallet. 19 elegant udsmykkede værelser og suiter, som er individuelt og stilfuldt indrettet med antikviteter og klassisk interiør, inviterer til et ophold i ro, kombineret med en atmosfære af luksuriøs komfort, velvære og afslapning. Spatilbud, tilpasset det individuelle behov, understøtter oplevelsen.

Og så er der det prisbelønnede moderne nordiske køkken med køkkenchef Jonas Mikkelsen i spidsen. Det kan ikke undre, at køkkenet gang på gang får hæder og rosende anmeldelser - blandt andet en stjerne i den berømte og anerkendte Michelin guide.  

Her er tale om et køkken i særklasse med råvarer af ypperste kvalitet – havets friske udbud, sæsonens vildt, grønt dyrket i hotellets egen køkkenhave og lækkerier fra små, lokale producenter.

Tag til Hotel Frederiksminde, efterlad travlhed og hastværk derhjemme og lad jer forkæle i historiske og kystnære omgivelser på toppen af præsternes ø.

For yderlige informationer angående reservationer og priser gå besøg Hotel Frederiksminde hjemmeside. 

Share this page

Opdateret af:

VisitSydsjælland-Møn vt@vism.dk
 

Kontakt

Adresse

Klosternakken 8
4720 Præstø

Telefon

+45 55909030

Fax

+45 55909031

Fakta

  • Faciliteter

    • Internetadgang
    • Mødefaciliteter
    • Spa
    • Elevator
    • Egen parkeringsplads
    • Hund tilladt
    • Restaurant
  • Kapacitet

    • Kapacitet: Værelser (19)
  • Prisniveau

    • Dobbeltværelse: > DKK 1500

Transport

Coordinates

Longitude : 12.048601
Latitude : 55.124253