Bølgen

Bølgen har modtaget et væld af priser og har for længst slået sin position fast som et af byens vartegn. Det eksklusive markante boligbyggeri består af fem kakkelbeklædte, bølgende facader. Hver bølge er på ni etager og består af 20 forskellige boliger. De største lejligheder i Bølgen er de øverste lejligheder i hver bølge. De er på 240 kvadratmeter.

Bølgen har en storslået placering ved Skyttehusbugten lige ned til Vejle Fjord. Foran Bølgen er en smuk promenade anlagt. Nærmeste nabo er lystbådehavnen.

Bølgen er skabt af den anerkendte tegnestue Henning Larsen Architects, som bl.a. også står bag Operaen i København, Moesgaard Museum og Harpa i Reykjavik. Bølgen har modtaget flere prestigefyldte priser for sin arkitektur, bl.a. Civic Trust Award og LEAF Award og er kåret som Årets Boligbyggeri i 2009.

De to første bølger stod færdige i 2009, hvorefter byggeriet gik i stå under finanskrisen. Byggeriet af de tre sidste bølger blev påbegyndt i 2015 og i slutningen af 2018 stod alle fem bølger færdige.

Share this page

Opdateret af:

VisitVejle visitvejle@vejle.dk
 

Kontakt

Adresse

Ved Bølgen
7100 Vejle

Fakta

  • Adgang

    • Kan kun ses udefra 
  • Type

    • Arkitektonisk interessant

Transport

Coordinates

Longitude : 9.5561595313
Latitude : 55.708917612