VisitDenmark

Vesterhave Vingaard

Besøg en lokal økologisk vingård i Karrebæksminde.

Kom og oplev hvordan der kan laves kvalitetsvine i Danmark med et hyggeligt vingårdsbesøg.

Vesterhave Vingård er en økologisk vingård. Oplev, hvordan der bliver fremstillet kvalitetsvine i Danmark og besøg den hyggelige gårdbutik, hvor du kan købe gårdens butik. Vingården, der siden 2015 har været godkendt som kommerciel vingård, har på rekordtid formået at vinde de største priser i Danmark, "Danmarks bedste vinbonde" og "Danmarks bedste vingård". Vingården har blandt andet også vundet en international sølvmedalje for deres rødvin og senest en guldmedalje i 2019 for deres rosévin. 

Rundvisning og vinsmagning

På Vesterhave Vingård kan man opleve et vingårds besøg med vinsmagning. Her vil I opleve en rundvisning i gårdens vin- og æble plantage. Herunder historie fra vingården, plantesystemer, drue og æble sorter, samt information om hvorledes vinstokke og æbletræer passes og beskæres. Der ud over vil I høre mere om årets gang i vinmarken efterfulgt af et kig ned i den hyggelige vinkælder, hvor egetræsfadene ligger og hygger sig og gøre vinene til en helt enestående smagsoplevelse. 

Besøget slutter i vineriet og gårdbutikken, hvor I vil høre mere om vinens tilblivelse efter høsten. Hvordan bliver vores fantastiske Rosé vine og ikke mindst Amarone rødvine, samt æble is vine og de andre vintyper til. Herefter hygger vi os med vinsmagning af gårdens spændende vine.

Det er altid muligt at besøge gårdbutikken. Åbningstiderne kan ses på www.vesterhave-vingaard.dk

Vingården har i 2019 igen for 3. år i træk, fået et udmærkelsescertificat, derudover har deres vin blandt andet vundet en guld og en bronzemedalje ved dette års danske vinskue. 

Besøg vingården på egen hånd

Det er muligt at besøge vingården på egen hånd og få en rundvisning i vinmarken. Flere steder er der opsat poster, der kan fortælle meget mere om vingården og hvordan der dyrkes vin på Sydsjælland.  

Overnat i luksus shelter

Vesterhave vingård har bygget flere luksus shelters lige midt i vinmarken. Her kan i overnatte kun et stenkast fra skov og strand og lige midt på den naturskønne vandrerute Lagunestien.