Golfhotel Vilcon

Foto: HORESTA
Overnatning
Hoteller
Adresse

Oksebrovej 2

4200 Slagelse

Kontakt

E-post:golfhotel@vilcon.dk

Telefon:58550640

Website

Hjemmeside

Lige udenfor Slagelse i den skønne natur danner en smuk 27-hullers golfbane sammen med Golfhotel Vilcon rammerne for en afslappende stund på greenen. Beliggenheden i hjertet af Vestsjælland bidrager til at videreføre stemningen her på egnen med de rolige omgivelser og selvfølgelig alle de moderne faciliteter, der for os er en naturlig del af at være gæst på et moderne hotel.

Som vores gæst vågner du om morgenen på dit værelse, der ligger få meter fra den første fairway. Her har du ro og skønne omgivelser som ledsager, når du går 18 huller. Du kan slutte dagen af med en middag i vores restaurant eller måske en øl i vores bar ”Hul 19”.

Om du leder efter det perfekte sted at slappe af fra en konference på stedet, eller du ganske enkelt vil nyde en afslappende weekend med golf er du kommet til rette sted. Med vores store erfaring med alt fra bryllupper til konferencer fra vores 3 andre hoteller i VilconGruppen har vi nu også mulighed for at sammensætte en samlet opholdspakke til dig, hvor der er afsat tid til både dit arrangement og golfbanen.

Du får mere end blot et ophold hos os. Vi arbejder hele tiden på at give dig en oplevelse på og lige ved siden af golfbanen, som kun Vestsjælland og Golfhotel Vilcon kan byde på.

Det intelligente hotel

Med 56 værelser, fest- og mødelokaler er hotellet indrettet til alle lejligheder, små som store. Vores værelser er hyggeligt indrettede og rige på muligheder. Internet og fjernsyn er bare et par af de ting du kan benytte dig af, mens du slapper af og lader op til en runde golf eller et kommende møde. Vores trådløse internet, der er gratis for alle gæster, er lynhurtigt og meget stabilt, så du nemt og bekvemt kan komme online.

På Golfhotel Vilcon er du i mere end én forstand din egen herre. En vigtig del af vores koncept for hotellet er, at du selv kan booke og checke ind og ud døgnet rundt, lige præcis når det passer dig. Du har adgang til informationer og hjælp både på infostanderen uden for hotellet og på dit værelse indenfor.

Adresse

Oksebrovej 2

4200 Slagelse

Facilities

Bar

Cafe/Cafeteria

Egen parkeringsplads

Internetadgang

Mødefaciliteter

Kapacitet: Senge (104)

HORESTA

★★★

Garni

Sidst opdateret af
Destination Sjælland A/S