Mel fra Vestergaard Mølleri

Vestergaard Mølleri

Foto: David Jervidal
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
I denne hyggelige gårdbutik på Hjarnø kan du købe økologisk mel fra gårdens egne marker eller kød fra egne får. Her har du mulighed for at leje en cykel og udforske øen – og hvis du bliver ramt af østemningen og vil blive lidt længere, så kan du overnatte i stedets hyggelige hytte.
Adresse

Nordre Strandvej 2, Hjarnø

7130 Juelsminde

Mærk det charmerende øliv

Når du besøger den hyggelige ø Hjarnø bør du unde dig selv at besøge denne lille perle på den vestlige del af øen. Beliggende ud til Horsens Fjord giver Vestergaard Mølleri et godt og autentisk billede af ølivet og livet på landet.

Det lille familielandbrug står selv for produktionen af mel fra egne kornmarker og har både høns og får, der leverer varer til butikken.

 

Økologiske produkter og lækkerier

Hvis du er på udkig efter en autentisk og lokal souvenir, så kan du helt sikkert finde det hos Vestergaard Mølleri. I mølleriet kan du købe økologisk mel produceret af korn fra marken lige udenfor. Du kan få fuldkornssvedjerugmel og letsigtet dalarhvedemel – gamle kornsorter, der giver lækkert brød. Fra gårdens Ertebølle får kan du købe skind, garn og friskt lammekød. Og du kan også købe æg fra gårdens landhøns.

Bliver du tørstig eller trænger til en kold is på en varm sommerdag, så kan du holde din pause her. Du kan få Skarø Is og Antons saft – begge dele naturligvis økologisk. Du kan også nyde en kold øl eller en varm kop kaffe.

Butikken har også et udvalg af kunsthåndværk, skærebrætter og de lokale Hjarnø-indkøbsnet.

 

Lej en cykel og udforsk Hjarnø på to hjul

Hos Vestergaard Mølleri kan du leje cykler til både børn og voksne.

Hjarnø er ikke en stor ø, og det kræver ikke en dagsrejse at komme rundt på øen. Det er dog en hyggelig oplevelse at cykle rundt på øens rolige veje, hvor der ikke er meget biltrafik.
Det koster kun 25 kr. at leje en cykel i fire timer og 40 kr, hvis du skal bruge cyklen hele dagen. Det er desuden muligt at leje cykelhjelme og anhængere.

Med cyklen har du mulighed for at hoppe på den lille cykelfærge, der sejler til naboøen Alrø, så du kan opleve to øer på en dag.

 

Overnat i gårdens hyggelige hytte

Vestergaard Mølleri råder over en hytte, hvor der er mulighed for overnatning. Den lille træhytte er en ”svensk stuga” med trinettekøkken og bad/toilet lige ved siden af. Det koster 300,- pr. nat at overnatte i hytten inkl. sengelinned.

Adresse

Nordre Strandvej 2, Hjarnø

7130 Juelsminde

Facilities

Gårdbutik

Økologisk gårdbutik

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde