Badebro ved To-Bjerg | Foto: Lise Lotte Limone Lindahl‎

Vandre- og cykelture på Tuse Næs

Foto: Lise Lotte Limone Lindahl‎
Aktiviteter
Turforslag
Ved Isefjordens kyst er der mange spændende vandreruter. Især på halvøen Tuse Næs, nord for fjordbyen Holbæk, finder du nogle af de bedste vandreture på Sjælland, der også kan tages som cykelture. Der er gode kort og beskrivelser af alle ruterne, der tager dig igennem smuk og varierende natur.
Adresse

Tuse Næs

4300 Holbæk

Kontakt

E-post:alicegfaber@gmail.com

Telefon:28 74 16 36

Halvøen Tuse Næs er en overset naturperle, der gemmer på nogle af de bedste vandreture på Sjælland – mange af dem kan også tages som cykelture. Tuse Næs ligger nord for Holbæk og er omgivet af tre fjorde og et spændende landskab med bakker, enge, skove og fortidsminder. Her er de 8 smukkeste vandreture på Tuse Næs. 

Cykeludlejning på Tuse Næs

Det er muligt at leje gratis cykler på Tuse Næs

Vandre- og cykelturen Isøbakker og Lammefjord, 18,5km 

Denne 12,5km lange vandretur eller cykeltur tager dig igennem den nordlige del af halvøen Tuse Næs mellem området Isøbakker og Lammefjorden. For ca. 17.000 år siden var landskabet dækket af et tykt lag is. Istidslandskabet, der formede sig efter dette, kendetegnes ved de mange bakker. I dag havde området ligget under vand, hvis ikke Audebo Pumpestation sørgede for daglig afvanding. Læs mere

Vandre- og cykelturen ved Kisserup, 11,5km

Turen ved Kisserup, på den nordlige del af fjorden, byder på fjordfugle, et færgested og vilde orkideer. Fjordens kyst har et rigt fugleliv og ved Kisserup strand kan du opleve nogle af de smukkeste solopgange og solnedgange. Oplev også Kisserup Mølle, oprindeligt fra 1773 (siden er den dog blevet ombygget), hvorfra der er en enestående udsigt til fjorden. Læs mere.

Vandre- og cykelturen ved Løserup, 15,5km

På en vandretur eller cykeltur gennem den østlige del af Tuse Næs, ved Løserup, vil du opleve en masse oldtidshøje med smukke udsigter over det bakkede istidslandskab. Gennem Hønsehalsskov kommer du ud på en vig med smukke fjordudsigter og et rigt fugleliv, og ved Løserup strand kan du opleve smukke solopgange og solnedgange. Læs mere

Vandre- og cykelturen ved Hørby med de røde kirker, 15,5km

Noget helt særligt ved Tuse Næs er de røde kirker, som opleves på denne vandre- og cykeltur i den sydlige del af Isefjord. Turen går til den røde kirke, Hørby Kirke, der har et skib og kor fra 1100-tallet. Turen går også til Baunehøj, der er halvøens højeste punkt (ca. 60 meters højde). Læs mere

Vandreruten omkring Kithøj, Hønsehalsen, 14,1km

Tag på en dejlig skovtur gennem Hønsehalsskoven på den østlige del af Tuse Næs. Skoven ligger på et kuperet landskab med mange bakker og dale samt en masse smukke udsigtspunkter. Læs mere

Vandreturen omkring Hønsehalsen, 14,6km

Tag på en vandretur i Hønsehalsskoven, der er fuld af fjordudsigter, sjældne flora og et rigt fugleliv. Læs mere

Vandreturen i Bognæs Skov med snapseurter, 2,7km

Vil du lave hjemmelavet snaps og brændevin? Så besøg Bognæsskoven, der gemmer på en masse gode snapseurter og brændevinsfrugt. Læs mere.

Vandreturen i Mosemark Frøskov - den Blå Skov, 3,1km

Mosemark Skov er fuld af normannsgran, der hurtigt skal bære kogler, så man kan høste frø til Danmarks flotteste juletræer. Ruten byder også på en 360 grader udsigt over landskabet og de tre fjorde. Flere forskellige træer trives i skoven, bl.a. Kæmpegran, der i Danmark har vokset til 52,5m. Læs mere

Adresse

Tuse Næs

4300 Holbæk

Sidst opdateret af
VisitHolbæk