VisitDenmark

Vandretur til Troldeskoven og skovtårnet "Høje Odde"

På tur med trolde, orker og andre mytiske væsner søndag den 18. juli 2021

Søndag den 18. juli 2021 kl. 10.00 -13.00
Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig trolde, orker og andre mytiske væsner, når man går mellem troldeskovens gamle, krogede bøgetræer. Skovtårnet er en oplevelse i sig selv – hvis man tør gå derop – og forskellen mellem de høje bakketoppe og det flade terræn i Stendalen vidner om, hvilke gigantiske naturkræfter, der skabte Rebild Bakker i forbindelse med den sidste istid.

Turen foregår i kuperet terræn og er ikke egnet for barnevogne og gangbesværede.

Medbring:
Fornuftigt fodtøj, påklædning efter vejret, madpakke og noget at drikke.
Hunde i snor er velkomne, men vær opmærksom på, at vi passerer indhegninger med dyr, hvor der er færiste, som hunden evt. skal løftes over.

Distance:
ca. 7 km.
Undervejs vil der være en pause, hvor der er mulighed for at spise evt. medbragt mad.

Pris og tilmelding:
75,00 DKK per person.
Betales ved tilmelding på DinRebildguide.dk

OBS: Er du flyttet til Rebild kommune inden for de senere år, har du mulighed for at deltage på turen ganske gratis.
Læs om muligheden her og se oversigten for "tilflytter ture 2021".