Trekanten

Foto: VisitAalborg
Aktiviteter
Kulturhuse
Trekanten er et lokalt kulturhus under Aalborg Kommune, der rummer over mange forskellige funktioner. Her åbnes dørene op for både private, foreninger, institutioner og virksomheder – hele året rundt.
Adresse

Sebbersundvej 2a

9220 Aalborg Øst

Kontakt

E-post:trekanten@aalborg.dk

Telefon:99 31 76 00

Trekanten råder over mange forskellige faciliteter, som du altid kan benytte dig af. Har du lyst til at læse en god bog eller låne en film til weekenden, kan du gøre dette på Biblioteket, mangler du lidt godt til ganen, kan du besøge Caféen, der har fokus på økologi, eller har du en idé eller et projekt du gerne vil udvikle på, kan dette gøres i Trekantens Makerspace. Mulighederne er mange!

Året igennem kan du desuden opleve koncerter, foredrag, teater og meget andet, og på deres eventside kan du altid følge med i, hvilke oplevelser der venter næste gang. Har du selv en god idé til et kulturelt arrangement, er du mere end velkommen til at kontakte dem og give dit input.

Mødefaciliteter

Står du og mangler et lokale til et møde, til din forening, dit band eller andet, så har du mulighed for at booke et af kulturhusets mange lokaler. Her er der både tomme lokaler - der er klar til bevægelse, øvelokaler - hvor du kan slippe din indre musiker løs, helt almindelige mødelokaler og den store sal hvor der er plads til 240 personer. Ydermere kan Caféen leverer bespisning.  

Læs mere om Trekanten i Aalborg…

 

Adresse

Sebbersundvej 2a

9220 Aalborg Øst

Relaterte produkter

Sidst opdateret af