Trapholt - Sommer Cafe Trapholt

Trapholt

Foto: Trapholt
Attraktioner
Museer
Er I til moderne kunst og dansk design når det er bedst? På Trapholt kan I opleve skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk. Se også vores store samling af dansk møbeldesign.
Adresse

Æblehaven 23

6000 Kolding

Besøg Trapholt museum for moderne kunst og design med enestående arkitektur og naturskøn placering ned til Kolding fjord.

 Museets arkitektur udgør i sig selv en attraktion. Bygget op omkring den centrale museumsgade byder Trapholt velkommen til spændende oplevelser i skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere og designere. I løbet af 2020 kan du blandt andet opleve udstillinger, som Anette Harboe Flensburg - In Company with No-One (til 22.11), Arne Jacobsen (åbner 10.09), Grænseløse Sting (til 26.10) og sanseudstillingen SENSE ME (til 26.07).

Oplev også Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus, der er en totaloplevelse for det design- og arkitekturinteresserede publikum; det eneste af sin slags og indrettet med Jacobsens egne designs. Der er også mulighed for at sammensætte sin helt egen udstilling af værker fra samlingen i DIN udstilling.

Trapholt er også kendt for sin smukke beliggenhed. Museet bugter sig gennem en skulpturpark og et smukt haveanlæg højt over Kolding Fjord. Fra museet og caféen er der en fantastisk panoramaudsigt. I designbutikken finder du et bredt udvalg af interiørdesign fra danske og internationale brands. 

Der er gratis parkering lige ved døren og museet er handicapvenligt indrettet.

Rundvisning for grupper. Der er mulighed for at leje lokaler til firmaarrangementer m.m.

Adresse

Æblehaven 23

6000 Kolding

Relaterte produkter

Sidst opdateret af