Trans Kirke - udefra - hvidt stakit

Trans Kirke

Foto: Destination Nordvestkysten
Attraktioner
Kirker
Adresse

Mollerupvej 20

7620 Lemvig

Kontakt

Telefon:9789 5047

Trans Kirke ligger på kanten af havet. Engang lå den midt i et sogn, men havet gjorde sit indhug og tog det halve af sognet. 

Trans Kirke ligger i dag mindre end 100 meter fra Vesterhavet umiddelbart nord for sidste istids hovedopholdslinje. Man regner med, at der tidligere forsvandt cirka 1 meter af kysten hvert år, så kysten kan have ligget cirka 1 kilometer længere vestpå, da kirken blev bygget i 1100 tallet.

Den nuværende kirke er ikke den første på stedet. Da kirken for 25 år siden blev restaureret, fandt man under kirkens gulv spor af mindst 2 ældre trækirker. Kun ganske få steder i landet har man fundet rester af de trækirker, som blev bygget før de nuværende romanske stenkirker. I Vestjylland har arkæologer fundet rester af trækirkerne under Trans Kirke og under Vorgod Kirke ved Videbæk.

Trans Kirke er en næsten 900 år gammel kampstenskirke. Kirkegården har få grave, som er omkranset af hvidt stakit.

Nationalmuseet har fundet rester af en 8 meter lang trækirke og et kvadratisk klokkehus. Desuden blev udgravet 35 grave fra trækirkens tid. I en af gravene blev fundet en af Svend Estridsens sjældne runemønter med et øsken.

Adresse

Mollerupvej 20

7620 Lemvig

Facilities

Landsbykirke

Relaterte produkter

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Lemvig