©  Foto:

STUD!O

På Studio inviteres gæsterne helt ind i hjertet af restauranten - det åbne køkken. Her kan de se kokkene i aktion. Kokkene nyder at lege med gæsternes forventninger til, hvad de skal til at smage, ved at vende op og ned på alting, samtidig med at de giver alle en varm, intim og personlig oplevelse.

Nysgerrighed, kærlighed og bæredygtighed er de 3 nøgleord der beskriver drivkraften bag smagsoplevelsen på STUD!O. Det er den prisbelønnede kok Christoffer Sørensens vision der sætter dagsordenen i STUD!Os køkken, og der leges med gastronomiske og bæredygtige tendenser lige fra sankning til fermentering. Sæsonens lokale råvarer er køkkenets kronjuvel, og forenes med inspiration fra det franske og asiatiske køkken i både smag og æstetik. Menuen vil altid byde på sæsonens flotteste fisk og skaldyr fra Norden – altid skånsomt fanget – mens du også ofte vil kunne opleve smagen af dansk vildt på menuen. Oplevelsen på STUD!O er derfor aldrig være den være samme, og dine smagsløg vil blive overrasket og forkæles gang på gang.

STUD!O er genåbnet i sofistikerede og spændende lokaler på Ottilia Jacobsens Plads i Carlsberg byen. På bagvæggen pryder kunstner Frederik Lassen Hesseldahls dynamiske bølge, der giver rummet en stemning der både er stilfuld, varm og moderne på samme tid.

STUD!O åbnede i oktober 2013 og fik allerede efter blot fire måneder sin første Michelin-stjerne. I oktober 2014 blev STUD!O kåret som den tredjebedste restaurant i Danmark og den 10. bedste i Norden af White Guide Nordic.

En del af LOCA Restauranter

STUDIO er en del af LOCA Restauranter, der også omfatter restauranterne Mission Green, Almanak i Operaen og RADIO. LOCA Restauranter er sat i verden for at skabe restauranter med bæredygtighed i højsædet – både når det gælder mad og mennesker