shelter i Voldtofte

Shelterplads ved Kongsbjerganlægget - Voldtofte

Foto: Udvikling Assens - VisitAssens
Overnatning
Naturlejrpladser
Adresse

Ebberupvej ved nr. 6

5620 Glamsbjerg

Kontakt

E-post:FVlauget@gmail.com

Mobile:2374 2466

Shelterplads i Voldtofte

  • Antal shelters: 2
  • Antal sovepladser i shelters i alt: 12 ( 6 i hver)
  • Drikkevand: Ja. Der er koldt postevand fra det lokale vandværk
  • Toilet: Ja. Tørtoilet – med vand til vask af hænderne. Pænt og hygiejnisk
  • Bålplads: Ja.
  • Brænde (maj til september) kan købes for 30,- kr pr. overnatning
  • Brænde (oktober til april) kan købes for 50,-kr pr. overnatning

Betales via MobilPay. Se opslag på pladsen.

  • Hund: Ja – hvis den er i snor.
  • Teltning: Ja. 25 kr. pr. person. Kan betales med MobilPay på pladsen.
  • Hest: Kontakt kontakpersonen.
  • Biler og lignende er ikke tilladt på pladsen, men kan parkeres ude foran

    Tjek om der er ledig plads på www.bookenshelter.dk

    Al bookning og betaling skal ske via denne hjemmeside

Placering

Ebberupvej vest for nr. 10, Voldtofte – 5620 Glamsbjerg

 

Kontaktoplysninger på ejer/ejerne.

Flemløse Voldtofte Landsbylaug kontaktperson: formand Steen-Ove Teisner mobil 2374 2466 mail: FVlauget@gmail.com

 

FORHISTORIE

I er havnet i en kulturperle, hvis historie rækker langt tilbage i tiden

Fra yngre bronzealder og frem til i dag. Området er anerkendt for at have spillet en væsentlig rolle op gennem tiden, som handelscentrum for Skandinavien og Nordeuropa. I dag er det et velbesøgt turistmål fra nær og fjern

Folk med historiens interesse kommer og ser på de 3 høje vest for anlægget, oftest helt fra udlandet. Lokale bruger området til gåture og Picnic

Fælles for alle, er at de nyder den pragtfulde udsigt fra højene ud over Brydegaard og Helnæs

Kongsbjerganlægget var i tidernes morgen grusgrav.

Anlægget Kongensbjerg som det oprindeligt blev døbt, blev taget i brug i 1931. Her lå tidligere byens fælles sandgrav, og alle, der ejede jord i Voldtofte, opgav den gang brugsretten, så man med frivillig indsats kunne etablere anlægget i løbet af 1930. Planen var at der efterfølgende skulle bygges et moderne plejehjem

To personer var ildsjæle i anlæggets historie. Mølleren Larsen og karetmageren Clausen, som begge boede og drev deres mølleri og karetmagerværksted lige overfor anlægget.

Møller Larsen var initiativtageren ved opstarten og karetmager Clausen sørgede for, at anlægget var vel vedligeholdt, så man i 1964 med stolthed kunne forære grunden plus kassebeholdningen til Flemløse Kommune til opførelse af et plejehjem. Flemløse Kommune returnerede dog kassebeholdningen til bylaugets kasse.

For at hædre disse to mennesker- mølleren og karetmageren - har Flemløse Voldtofte Landsbylaug valgt at navngive de to shelters hhv. Kværnen og Kareten.

Der blev ikke bygget plejehjem her, så anlægget henlå i en årrække i kun nødvendigt vedligeholdt stand. Beboerne brugte dog stedet til sporadiske arrangementer og udflugtsmål. I 2014 fik Flemløse Voldtofte Landsbylaug brugsret til stedet og med frivillig indsats blev anlægget nænsomt renoveret

26. september 1940 fyldte Kong Christian X 70 år. Da man ikke kunne holde en større fest på grund af krigens rationeringer, nøjedes man med at højtideligholde dagen ved at plante et egetræ - en kongeeg. Den står stadig flot og i god vækst ved siden af shelterne.

Kilde: Skriftligt materiale fra Voldtoftes Oldermandskiste

Anlægget indeholder i dag en blanding af store bøgetræer og fyrtræer og lav bevoksning. Der løber en sti rundt i området og der er niveauforskel. Midt i området er der et større grønt område, hvor shelterne er opsat.

Der er installeret vandværksvand og borde-bænkesæt, samt grill og bålplads

Der er ca. 11 km til strand, enten Nellemose eller Brydegaard

Se mere på www.flemlosevoldtofte.dk hvor du kan se meget mere om vores lokalområde

 

Kontakt personer:

Steen-Ove Teisner – mobil 2374 2466

eller: Dan Holm – mobil 2087 6627

Ris / Ros til mail: FVlauget@gmail.com

 

 

Adresse

Ebberupvej ved nr. 6

5620 Glamsbjerg

Facilities

Drikkevand

Shelter

Bålplads

Brænde

Sidst opdateret af
Udvikling Assens - VisitAssens